Annonce
Annonce
Annonce
Ishockey 12. maj. 2012 KL. 11.16

Lykkeskov forlader den danske VM-lejr

send

Send artikel

Til:

(E-mail, adskil flere med komma)

Fra (E-mail): Besked:
print

Kim Lykkeskov er rejst hjem fra ishockey-VM til Danmark efter et dødsfald i nærmeste familie.

Kim Lykkeskov har forladt den danske VM-lejr i Stockholm og er rejst hjem til Danmark efter et dødsfald i nærmeste familie.

Det oplyser ishockeylandsholdets presseansvarlige Claus Christensen.

Senere på lørdagen skulle Lykkeskov have været med på det danske landshold i den meget vigtige VM-kamp mod Tyskland, men nu må danskerne altså klare sig uden Sønderjyske-spilleren.

Kim Lykkeskov har sammenlagt været på isen i godt 17 minutter i de fire første kampe.

Dumpede ud af holdet
Han startede turneringen i tredjekæden sammen med Morten Green og Kirill Starkov, men blev efter nederlaget til Italien henvist til en tjans som omklædt reserve.

Hverken mod Sverige eller Rusland var Lykkeskov således i aktion på isen.

Dermed har landstræner Per Bäckman kun 12 forwards til rådighed i de sidste kampe. Danmark mangler ud over kampen mod Tyskland lørdag eftermiddag at møde Letland og Norge.

FACEBOOKBliv ven med Politiken

ritzau