Annonce
Annonce
Annonce
Ishockey 17. maj. 2012 KL. 18.44

Norges VM-håb holdt til tredje periode

Rusland blev indhentet to gange, men scorede tre gange i VM-kvarttfinalens sidste periode.

send

Send artikel

Til:

(E-mail, adskil flere med komma)

Fra (E-mail): Besked:
print

Det norske ishockeylandshold leverede en prægtig indsats, men det var ikke nok mod Rusland i kvartfinalerne ved VM i ishockey.

De russiske kæmpefavoritter afgjorde kampen i Stockholm med tre mål i tredje periode og sikrede en 5-2-sejr.

På den norske nationaldag gjorde Norge ellers alt, hvad der var muligt mod russerne.

Ganske vist bragte superstjernen Alexander Ovechkin favoritten foran i første periode.

Ovechkin er for nylig stødt til den russiske VM-trup, efter at hans klub, Washington Capitals, røg ud af NHL-slutspillet.

To norske udligninger
Norge fik dog udlignet til 1-1 i første periode og senere 2-2 i anden periode.

Selvom russerne flere gange var i overtal på grund af norske udvisninger, holdt stillingen perioden ud.

Alexei Yemelin bragte Rusland på 3-2 tidligt i tredje periode, og Nikolai Zherdev afgjorde reelt opgøret med scoringen til 4-2 midtvejs i perioden.

Til sidst resulterede de norske frustrationer i endnu en udvisning, og russernes Ilya Nikulin udnyttede powerplayet til at score kampens sidste mål.

Mod Finland eller USA
De to hold mødtes også i gruppespillet, hvor Rusland blev nummer et med syv sejre på stribe, mens Norge sluttede som nummer fire.

Begge hold besejrede Danmark i gruppen.

Rusland skal i semifinalen møde vinderen af kvartfinalen mellem Finland og USA.

ritzau