Annonce
Annonce
Annonce
Sport 7. aug. 2008 KL. 10.45

Sydkoreas håndboldhold chokerer

De sydkoreanske håndboldherrer bliver en svær modstander, forudser den danske assistenttræner.

send

Send artikel

Til:

(E-mail, adskil flere med komma)

Fra (E-mail): Besked:
print

Efter at have åbnet sin olympiske satsning med kampen mod Egypten søndag – og målet er at stå med guldmedaljer om halsen, når det hele er forbi – skal det danske håndboldlandshold tirsdag møde Sydkorea.

»Vi havde regnet med, at det måske ville blive vores letteste modstander i den indledende pulje, men den opfattelse må vi nok ændre«, siger europamestrenes assistenttræner, Peter Bredsdorff-Larsen.

Han har netop set en videooptagelse af to testkampe mellem Polens VM-sølvvindere og Sydkoreas mandskab – og det var kampe, der gav den danske holdledelse noget af et chok.

Udspillede Polen
»Sydkoreanerne spillede blændende, ja faktisk vil jeg sige, at koreanerne udspillede Polen«, fortæller Peter Bredsdorff-Larsen.

»I den første kamp førte Sydkorea med 10 mål i anden halvleg og vandt med 33-27, og i den anden kamp blev det til en sejr på 23-19. Vi har fået noget at tænke på«.

Og det var ikke mindst sydkoreanernes spillestil, der imponerede den danske assistenttræner.

»Mod Polen spillede koreanerne meget offensivt med en 3-3-formation, som man bevarede gennem hele kampen. Jeg glæder mig til at se, hvordan søndagskampen mellem Sydkorea og Tyskland går«, lyder det fra Peter Bredsdorff-Larsen.