Annonce
Annonce
Annonce
OL 2012 3. aug. 2012 KL. 12.52

Kugle-Kim: »Hva' fanden gik der lige galt der, Kim«

Kuglestøderen Kim Christensen var mere end en meter fra det olympiske finale.

Kuglestød

Kim Juhl Christensen
Bor i Växjö, Sverige. Deltager i OL for første gang.

Læs mere

Seneste nyt

Med et stød på blot 19,13 meter måtte kuglestøderen Kim Christensen forlade OL's første olympiske konkurrencedag på atletikbanen på en 28. plads ud af 40 deltagere.

Det var helt præcis 112 centimeter fra en finaleplads, og 93 centimeter fra det stød, som han kvalificerede sig på for en måned siden.

LÆS MEREStærk mands OL varede blot 34 minutter

»Hva' fanden gik der lige galt der, Kim. Du er i dit livs form, og så laver du sådan noget lort. Det er jeg meget, meget utilfreds med«, vrissede den store kuglestøder af sig selv efter kvalifikationen, der blev vundet af guldfavoritter Reese Hoffa fra USA med et stød på 21,36 meter.

Kim Christensen blev noteret for 18,40 meter i første forsøg, overtrådte sit andet, inden han leverede sig bedste - men trods alt beskedne - forsøg.

»Jeg har trænet godt. Jeg har masser af selvtillid. Det er simpelthen inde i hovedet det går galt. Der er noget, der skal arbejdes med, når jeg kommer jeg. Jeg skal i hvert fald have talt med min sportspsykolog«, sagde Kim Christensen.

Ser frem til Rio
Før OL håbede den 28-årige nordjyde at forbedre sine 19,75 meter fra VM i fjor, men trods en perfekt optakt, så ville tingene ikke fungere for ham.

»Nu har jeg nogle år til at forbedre mig fysisk og teknisk frem mod OL i Rio. Det bliver i hvert fald målet for mig«, sagde Kim Christensen, der nu må finde sig i, at overvære kuglestødsfinalen i aften.

»Når jeg har set den, så skal jeg også ud og heppe på nogle danskere, så vi kan få nogle flere medaljer«.

LÆS OGSÅDansk kuglestøder får OL-billet i sidste øjeblik