Hvornår satte du dig første gang for, at du skulle med til et OL?

»Det var vel op til legene i Sydney 1996. Jeg forsøgte godt nok at kvalificere mig i 1992, men uden de store forventninger. Jeg havde så egentlig accepteret, at det bare ikke blev mig, da jeg stoppede efter EM og VM i 2005, men så dukkede muligheden op igen«.

Hvad glemmer du helt sikkert ikke at få med til London?

»Min mobiltelefon. Den er efterhånden blevet en ret vigtig del af mit liv, både arbejdsmæssigt og privat«.

Hvilken enkeltperson har betydet mest for din idrætskarriere?

»Det er Peter Sartz (bordtennislandstræner, red.), som jeg nok har tilbragt mest tid sammen med, men jeg må også nævne Mikael Andersson, der var landstræner før ham. Han var den første, der tog mig på landsholdet, selv om det udløste et mindre ramaskrig. Han gav mig mange chancer på et tidspunkt, da der var mange andre større talenter i dansk bordtennis, men han må have set et potentiale i mig«.

Hvad ville du have beskæftiget dig med i dag, hvis du ikke havde satset på en sportskarriere?

»Umiddelbart ville jeg sige et eller andet inden for sportsverden, som det jo allerede er tilfældet (sportsdirektør i BTK 61, red.). Jeg er udlært i butik, kommis, som det hed dengang, i et supermarked, men jeg tror ikke rigtigt, det er noget, jeg kommer til at bruge«.

Hvad står for dig som det største øjeblik i OL's historie?

»Det må være min egen kvalifikation, for det fås ikke større. Jeg har egentlig ikke så mange andre billeder fra OL på nethinden, men ellers skulle det være kvindernes håndboldfinale i 2004, der endte med forlænget spilletid og straffekast«.

Har du et eller flere ritualer, du skal gennemføre inden en konkurrence?

»Nej, jeg er ikke overtroisk. Det har jeg måske været tidligere, hvor jeg altid skulle bo på et Scandic-hotel, når jeg spillede DM, fordi det havde bragt mig held – og fordi der altid var et Scandic i nærheden – men det er jeg gået bort fra«.

Hvad hader du mest ved at træne?

»Det er utroligt kedelig at løbe. Jeg gør det alligevel, for det er fedt, når det er overstået, men ellers er jeg helt vild glad for at spille bordtennis. Det er derfor, jeg stadig gør det«.

Hvilken konkurrent ville du helst være foruden i London?

»Nu er jeg ikke blandt medaljefavoritterne, så der er ikke en specifik modstander, jeg kan nævne, men ellers vil jeg sige kineserne. Med tiden har jeg fået rimelig styr på de defensive spillere, så der er egentlig heller ikke nogen af dem, jeg frygter længere«.

Hvilken sportsgren savner du ved OL?

»Ingen anelse. De er der jo alle sammen. Jeg savner ikke engang herredouble i bordtennis, for det er fedt med en holdturnering, og det var jo egentlig den, jeg havde troet på chancen for at kvalificere mig i«.

Hvad er det fedeste ved at være Allan Bentsen?

»At jeg har kunnet leve af at spille bordtenni, stort set siden jeg var 18 år. Det blev en væsentlig del af mit liv, da jeg var 15-16 år, så jeg føler mig ekstremt privilegeret«.

Send en hilsen til Allan