Annonce
Annonce
SektionerMedier |
Aktuelle temaer
Satire |
GenvejeServices |
Andre websitesKontakt |
Annonce
Nike løbetrøje til ham
Den optimale løbetrøje til ham der kan bruges alene eller som lag på lag til de kolde løbeture.
Pluspris 465 kr.
Alm. pris 550 kr
|
|
|
|
||||
|
Pluspris 169 kr.
Alm. pris 200 kr
|
|
Pluspris 255 kr.
Alm. pris 300 kr
|
|
Pluspris 295 kr.
Alm. pris 349 kr
|
|
Pluspris 465 kr.
Alm. pris 549 kr
|





Friis klar til inferno: Tomlen op for en larmende guldduel
800-finale. Lotte Friis har publikum imod sig, når hun svømmer finale i 800 meter fri. For briterne holder med hjemmebaneheltinden Rebecca Adlington. - Foto: Matt Slocum/AP
Den ventede finale og et støjhelvede venter i aften i det lange kapløb mellem to veninder.
Send artikel
(E-mail, adskil flere med komma)
Fra (E-mail): Besked:Mest læste
400 m holdkap (k)
Lotte Friis
Bor i Vanløse. Deltager i OL for anden gang.
Læs mere
Jeanette Ottesen
Bor på Østerbro. Deltager i OL for tredje gang.
Læs mere
Mie Ø. Nielsen
Bor i Nørresundby. Deltager i OL for første gang.
Læs mere
Pernille Blume
Bor i Bagsværd. Deltager i OL for første gang.
Læs mere
Seneste Lotte Friis
Når alt kommer til alt, er der kun én ting, der tæller: at nå først tilbage til bassinvæggen for ottende gang, efter at have brugt 8 minutter og en sjat i et infernalsk støjhelvede i Aquatics Centre.
De gjorde det i går, frem og tilbage 16 gange, og hvad lærte Lotte Friis så af det? Ikke ret meget, og i dag er det fløjtende lige meget, hvordan det gik i går, da de otte finalister i 800 meter fri blev fundet.
LÆS OGSÅJokerne var rene fusere, da afslappet Friis kom nemt til stor finale
Eller som landstræner Paulus Wildeboer sagde det aftenen før det indledende heat: »Det handler om én eneste ting: at komme i finalen. Du får ingenting for at nå finalen, jo, et diplom, men alt handler om finalen. Ingen kan huske, om du var hurtig eller langsom, da du kvalificerede dig«.
Kun Adlington var hurtigere
Lotte Friis var hurtig nok, og Rebecca Adlington var en anelse hurtigere, ligesom i 400 meter fri, hvor briten vandt bronze med sin evindelige rival og veninde lige bag sig.
»Det betyder ingenting. Rebecca svømmede tæt på sin personlige rekord i 400 meter, så hun er i god form, men det giver dig ingen informationer om hendes formåen i 800 meter fri«, vurderer Paulus Wildeboer om finalen, er sætte si gang kl. 20.45.
Men Lotte Friis satte trods alt nordisk rekord i 400 meter fri, så hun må da være i endnu bedre form, fisker Politiken for at få en flig af optimisme i bedømmelsen af det aktuelle styrkeforhold mellem de to.
»Det betyder ingenting«, slår hollænderen endnu en gang fast med et afvæbnende smil.
LÆS OGSÅHer er fire store OL-dueller, du skal se
Så det handler om at ramme vendingerne, den rigtige rytme og dagsformen, når Lotte Friis og Rebecca Adlington skal duellere, forhåbentlig med seks statister halsende efter i intens kamp om bronzemedaljen.
»Jeg har svært ved at vurdere, hvor meget de andre har givet sig, men som deres tider ser ud, tyder det ikke på det«, svarer Lotte Friis på spørgsmålet, om der kan komme ubehagelige overraskelser i finalen.
LÆS OGSÅ15-årig kineser er den ukendte trussel mod Lotte Friis
En lurende risiko forsvandt i kølvandet på Lotte Friis i går. Den 15-årige kineser Xin Xin kunne slet ikke leve op til de pragtpræstationer, hendes unge landsmænd havde leveret i medley og 200 meter butterfly. Xin Xin svømmede 19 sekunder langsommere, end da hun kvalificerede sig til OL, og eksverdensmesteren Kate Ziegler var næsten lige så langt fra sin tid fra det amerikanske kvalifikationsstævne. De blev nummer 21 og 24.
Lotte Friis kom i finalen ved at følge en plan, der handlede om at bruge færrest mulige kræfter, og det lykkedes »rigtig fint«.
»Nu håber jeg at kunne svømme hurtigere end til VM (8.18,20 min., red.), og så må vi se, hvad det rækker til«, er den forsigtige spådom fra Lotte Friis selv.
For Paulus Wildeboer handler det egentlig heller ikke om duellens udfald.
»Jeg ønsker bare at se hende konkurrere som i hendes bedste løb. Gør hun det, giver hun alt, så har jeg det fint med hendes resultat«, siger træneren.
Og lad os så viderebringe den konstruerede essens af de mange god råd, der er tilflydt Lotte Friis fra en samling af hendes danske venner fra svømmemiljøet, der diskuterer OL på en Facebook-side:
»Hun skal lægge hårdt ud, øge farten og så sætte spurten ind«.
Se også
Seneste Svømning
Find din lokale OL-helt
Gå på opdagelse i Danmarkskortet
OL i billeder
Vælg sportsgren
OL for dummies
Jarlners OL
Vil alle de russiske brydere virkelig vinde medaljer for Moder Rusland? Hvorfor måtte Afghanistans første kvindelige bokser ikke bokse i London? Og kan man holde med de syriske atleter?
Politikens interntionale redaktør Michael Jarlner går bag om OL i klummen 'Mit OL'.
Læs mere
OL - 27. juli-12. august
Danmarks OL-hold:
Her er de 113 danske OL-deltagere