Annonce
Annonce
Annonce
OL 2012 8. aug. 2012 KL. 08.51

Vægtløfter får næsten 200 kilo i nakken

Et fejlagtigt løft sender næsten 200 kilo mod tysk vægtløfters nakke.

Den tyske vægtløfter Matthias Steiner bliver ramt af en vægtstang med 196 kilo, da han mister balancen i sit andet løft under OL.

Han faldt mod jorden, og vægtstangen ramte hans nakke.

TV faktaSådan afvikles vægtløftning

Kort efter kunne den hårdføre tysker dog rejse sig og vinke til publikum.

Tyskeren fortrak til omklædningsrummet og kom aldrig tilbage til sit tredje løft.

Missede medaljechance
Det betød, at den tidligere olympiske mester missede den medaljechance, han gik efter med løftet.

Steiner kom på hospitalet på grund af smerter i ryg og nakke efter episoden, men den tyske holdleder, Michael Vesper, siger, at den 29-årige vægtløfter ikke er kommet alvorligt til skade.

»Han er okay, men han var ikke i stand til at gennemføre konkurrencen«, siger Michael Vesper.