Annonce
Annonce
Annonce
Tennis 1. jun. 2012 KL. 21.44

Verdensetterne er sikkert videre i Paris

Verdensetterne Novak Djokovic og Victoria Azarenka kom videre fra tredje runde ved French Open uden sættab.

send

Send artikel

Til:

(E-mail, adskil flere med komma)

Fra (E-mail): Besked:
print

Den topseedede spiller i både herre- og damesingle er fortsat med ved French Open i Paris.

Det står klart, efter at både Novak Djokovic og Victoria Azarenka fredag aften vandt deres kampe i tredje runde.

De to verdensettere var stort set færdige på samme tid, men sejrene blev sikret med forskellig margin.

LÆS OGSÅMaratonmanden gik ned ved 16-17 i femte sæt

Novak Djokovic var meget overbevisende, da han udraderede franske Nicolas Devilder.

Verdensranglistens nummer 286 fik en regulær omgang klø og tabte 1-6, 2-6, 2-6.

Serberen afsluttede kampen med en hammer af en forhånd, som 32-årige Nicolas Devilder ikke kunne svare igen på.

Novak Djokovic fortsætter dermed sin march mod sin fjerde grand slam-titel på stribe.

LÆS OGSÅ Nadal: Jeg går efter at vinde det hele

French Open er den eneste af de fire helt store turneringer, som serberen endnu ikke har vundet, men Djokovic vil i år forsøge at bryde spanske Rafael Nadals sædvanlige dominans.

Djokovic møder italieneren Andreas Seppi i fjerde runde.

Hviderussiske Victoria Azarenka var ikke helt så overbevisende, da hun vandt 6-4, 6-4 over canadieren Aleksandra Wozniak, som er nummer 57 i verden.

Victoria Azarenka møder slovakken Dominika Cibulkova i fjerde runde.

ritzau