Annonce
Annonce
Annonce
Tennis 15. aug. 2012 KL. 18.45

Skadet Nadal kommer ikke med til US Open

Rafael Nadal har fortsat problemer med knæet og er ikke med, når US Open starter om mindre end to uger.

send

Send artikel

Til:

(E-mail, adskil flere med komma)

Fra (E-mail): Besked:
print

Den spanske tennisprofil Rafael Nadal har meldt afbud til grand slam-turneringen US Open, der begynder i Flushing Meadows, New York den 27. august.

Nadal, der vandt turneringen i 2010, har ikke været i aktion, siden han led et sensationelt nederlag i anden runde af Wimbledon, fordi han døjer med betændelse i det ene knæ.

LÆS OGSÅFederer er overrasket over Nadals fravær

Han gik også glip af den olympiske turnering i London og måtte siden melde fra til ATP-turneringen i Toronto og den igangværende i Cincinnati.

»Jeg er meget nedtrykt over at måtte meddele, at jeg stadig ikke er klar til at spille«.

»Jeg er ked af det, fordi jeg altid har fået god opbakning fra publikum, men jeg er nødt til at fortsætte med at genoptræne og at gøre mig klar til at spille under de rigtige omstændigheder«, siger Rafael Nadal til US Opens hjemmeside.

26-årige Nadal vandt tidligere på sæsonen French Open, hvilket var hans 11 grand slam-sejr i karrieren. I sidste års US Open nåede han finalen, som han tabte til Novak Djokovic.

ritzau