Annonce
Annonce
Annonce
Tennis 21. maj. 2010 KL. 13.26

Tabende russer venter på Wozniacki

Alla Kudrijavtseva har tabt 10 af årets 15 WTA-kampe inden French Open.

send

Send artikel

Til:

(E-mail, adskil flere med komma)

Fra (E-mail): Besked:
print

Selv om Caroline Wozniacki har ankelproblemer forud for sæsonens anden grandslamturnering, står Danmarks bedste tennisspiller til en overkommelig start i næste uges French Open.

LÆS ARTIKELCaroline Wozniacki melder sig klar til French Open

På det røde grus i Paris indleder Caroline Wozniacki med en kamp mod den 23-årige russer Alla Kudrijavtseva, der har haft mildest talt beskedne resultater i denne sæson.

Alla Kudrijavtseva er nummer 79 på verdensranglisten, hvor hendes bedste placering er en placering som nummer 59 i 2007.

Fem sejre og ti nederlag
I år har nået hovedrunden i 10 WTA-turneringer uden at nå tredje runde i en eneste, og den mest bemærkelsesværdige af årets fem sejre var over amerikaneren Melanie Oudin (nummer 48 i verden) i første runde af Australian Open i januar.

i denne uge tabte Alla Kudrijavtseva 6-4, 6-3 til østrigeren Yvonne Meusburger (nr. 90) i første runde i Strasbourg.

Russeren nåede tredje runde i French Open i 2007 og har én gang tidligere mødt Caroline Wozniackia. Det var ligeledes på grus i anden runde i Charleston sidste år, da Wozniacki vandt 6-3, 6-3 i sin første kamp efter at have vundet finalen i Ponte Vedra.

LÆS ARTIKELWozniacki gik let videre i USA

Den videre vej i turneringen
Videre i French Open skal Wozniacki møde vinderen af en kamp mellem tyskeren Kristina Barrois (nr. 77) og Tathiana Garbin (nr. 56) fra Italien.

Holder seedningerne, bliver Wozniackis modstandere derefter den rumænske French Open-debutant Alexandra Dulgheru (nr. 32), italieneren Flavia Pennetta (nr. 14), turneringens forsvarende russiske mester Svetlana Kusnetsova (nr. 6) i kvartfinalen og Venus Williams (nr. 2) i den semifinale, som Wozniacki er seedet til at nå.