Annonce
Internationalt 6. jul. 2010 KL. 12.18

Feminist brændte 100.000 kroner af for at få opmærksomhed

Svensk politiker provokerer med at brænde penge af for at skabe opmærksomhed om ligelønskampen.

Annonce

Mest læste

Jobannoncer

Se ugens job-annoncer i tillægget Viden
send

Send artikel

Til:

(E-mail, adskil flere med komma)

Fra (E-mail): Besked:
banner
banner
print

Sommer er lig med grilltid, men i Sverige stod menuen her til morgen hverken på røde bøffer eller brankede pølser.

I Visby på øen Gotland satte den svenske feminist og politiker Gudrun Schyman i stedet ild til ikke mindre end 100.000 svenske kroner i en aktion for ligeløn mellem kvinder og mænd.

Én for én gik pengesedlerne op i røg, indtil 100.000 gode, svenske kroner, var brændt af foran snurrende tv-kameraer i Almedalen, hvor de politiske partier, interesseorganisationer og mange andre hvert år på denne tid mødes for at drøfte politik.

Godt for opmærksomheden
Gudrun Schyman erkender, at det kan virke provokerende på mange mennesker at futte så stor en sum penge af.

»Det er selvfølgelig absurd og vældig provokerende. Både for mig og rigtigt mange andre mennesker er 100.000 kroner mange penge. Men vi mener, at det var den bedste måde at skaffe opmærksomhed på«, siger Gudrun Schyman til politiken.dk.

Den 62-årige politiker er tidligere formand for Vänsterpartiet, som hun i mange år repræsenterede i det svenske parlament, Riksdagen. I dag er hun en af frontfigurerne i Feministisk initiativ, der har ligeløn som en af sine mærkesager forud for Riksdagsvalget til september.

SKRIVGiver det ligeløn at sætte ild til 100.000 kroner?

Ifølge Feministisk initiativ tjener svenske kvinder i gennemsnit 4.700 svenske kroner mindre om måneden end mænd. Gudrun Schyman mener, at det er et udtryk for en systematisk diskrimination af svenske kvinder.

»I dag er situationen den, at halvdelen af befolkningen systematisk diskrimineres. Det gælder både mellem kvinde- og mandsdominerede fag, men også på den enkelte arbejdsplads, hvor kvinder får mindre end mænd for det samme stykke arbejde«, siger Gudrun Schyman.

»Skolelærere er et godt eksempel. Tidligere var det et mandsdomineret fag, men i dag er der flest kvinder. Til gengæld er lærernes løn stagneret. Det er et klart udtryk for den diskriminerende opfattelse, der er fremherskende; at kvinder skal have mindre i løn end mænd«.

Alle taler, ingen handler
Gudrun Schyman efterlyser samtidig handling fra de øvrige politiske partier.

»Alle siger, at de vil gøre noget ved problemet, men ingen ønsker for alvor at tage fat og vil i stedet overlade det til arbejdsmarkedets parter. Vi har et konkret forslag, der går ud på at oprette en fond med penge fra staten og arbejdsgiverne, som skal gå til at sikre kvinderne mere i løn«, siger hun.

Men hvordan gavner det egentlig jeres kamp for ligeløn at brænde 100.000 kroner af?

»Som sagt får vi en helt anden opmærksomhed, end hvis vi for eksempel havde indrykket en annonce i avisen. Det overvejede vi, men man får altså ikke meget annonceplads for 100.000 kroner«, siger Gudrun Schyman.

LÆS OGSÅUlige løn skyldes ikke kønsdiskrimination

Feministisk initiativ er blandt andet blevet støttet med 1,3 millioner svenske kroner af det tidligere ABBA-medlem Benny Andersson, men det er ikke hans penge, der blev brændt af.

Pengene stammer fra to reklamefolk, Per Eriksson og Thomas Mazetti.

»De syntes, at de fik rigeligt i løn og ville gerne støtte os«, siger Gudrun Schyman, der er overbevist om, at Feministisk initiativ kommer ind i Riksdagen til efteråret.

»Vi skal nok få vores fire procent af stemmerne og tager gerne flere, hvis det er«.

Annonce
Annonce
Annoncer
EURO 2012
29. maj. KL. 10.00 opdateret KL. 10.05
Ude. Thomas Sørensen blev skadet i weekendens kamp mod Brasilien, som landsholdet tabte med 3-1. - Foto: Jens Dresling (arkiv)

Skade koster Thomas Sørensen EM-plads

Kasper Schmeichel skal til EM-slutrunden i stedet for den rygskadede Thomas Sørensen.

Politik
29. maj. KL. 08.03

Regeringen vil hente 2,7 milliarder på afgifter

Afgifter på blandt andet sukker og fedt skal være med til at finansiere regeringens skattereform.

Succes. Peter 'Ålen' Aalbæk Jensen kan se tilbage på et glimrende Cannes-år. - Foto: Thomas Sjørup (arkiv)

Hele verden køber 'Jagten' efter Cannes-succes

Zentropa-direktør Peter Aalbæk Jensen kan gå på vandet og melder 'udsolgt'.

Annoncer
Annoncer

Seneste TV Internationalt

02:29

28. maj. KL. 17.03 TV Bonderøvens overmænd bor i Hobbit-byen