Annonce
Internationalt 5. aug. 2010 KL. 23.13

Amerikanske nødhjælpshelikoptere bliver beskudt i Pakistan

Fire millioner mennesker er ramt af oversvømmelse i Pakistan.

Annonce

Mest læste

Jobannoncer

Se ugens job-annoncer i tillægget Viden
send

Send artikel

Til:

(E-mail, adskil flere med komma)

Fra (E-mail): Besked:
banner
banner
print

De amerikanske bestræbelser på at hjælpe ofrene for monsunregnen i Pakistan bliver ikke lige godt modtaget.

Ifølge Ritzau måtte syv amerikanske helikoptere opgive at lande i det nordvestlige Pakistan, da pakistanske soldater affyrede skud imod helikopterne.

TV Pakistan på vej mod massiv humanitær katastrofe

En talsmand for den pakistanske hær har bekræftet oplysningen.

Helikopterne var på vej ind i de nordvestlige områder af Pakistan, hvor militante ekstremister holder til.

Amerikansk nødhjælp fordoblet
USA's nødhjælp til Pakistan er fordoblet til 20 millioner dollars, og militærhelikoptere er sendt til landet, skriver nyhedsbureauet Reuters.

Helikopterne skal evakuere pakistanere, der er blevet afskåret fra omverdenen på grund af oversvømmelserne.

Det er dog lykkedes for fire amerikanske helikoptere at evakuere hundredvis af mennesker fra byen Kalam i Swat Valley, ifølge AP.

Området anses for at være en tidligere Taleban højborg.

FOTO Hjælpen kan ikke komme frem i Pakistan

AP oplyser, at USA forsøger at rette op på sin manglende popularitet i Pakistan med indsatsen.

Det amerikanske militær har foretaget lignende operationer i kølvandet på jordskælvet i Kashmir 2005 og i det overvejende muslimske Indonesien efter tsunamien i 2004. Disse missioner fik forbedret Washingtons omdømme i områderne.

Præsident er presset
Den pakistanske regering og præsident Asif Ali Zardari er hårdt presset.

Lokalbefolkningen er utilfredse med den manglende eller langsomme hjælp efter regnkatastrofen, der er den voldsomste i 80 år.

Samtidig konkurrerer militante islamister, der samarbejder med Al-Qaeda og Taleban, med regeringen om at yde hjælp til ofrene for monsunregnen.

LÆS ARTIKELIslamistiske militante udnytter katastrofe

USA er interesseret i stabilitet i Pakistan, da USA og dets allierede i Afghanistan har store problemer med Taleban.

Taleban opererer i grænseområderne mellem Afghanistan og Pakistan, hvor dens oprørere ofte krydser grænserne.

Frygtelige ødelæggelser
Ifølge FN er mindst 4,2 millioner mennesker ramt af katastrofen, som man endda ikke kender alle detaljerne af endnu.

»Vi står over for en katastrofe af enorme proportioner. Vejene er skyllet væk. Broer er ødelagt. Hele områder er helt isoleret og kun tilgængelig ad luftvejen«, siger Manuel Bessler, der er FNs humanitære chef i Pakistan, ifølge AP.

LÆS ARTIKELNødhjælpschef: Den voldsomme regn er kommet bag på alle

FN frygter især, at vandbårne sygdomme vil brede sig.

De samlede omkostninger af oversvømmelserne er ikke muligt at opgøre endnu, men det frygtes, at katastrofen får ødelæggende virkning på økonomien.

Annonce
Annonce
Annoncer
EURO 2012
29. maj. KL. 10.00 opdateret KL. 10.05
Ude. Thomas Sørensen blev skadet i weekendens kamp mod Brasilien, som landsholdet tabte med 3-1. - Foto: Jens Dresling (arkiv)

Skade koster Thomas Sørensen EM-plads

Kasper Schmeichel skal til EM-slutrunden i stedet for den rygskadede Thomas Sørensen.

Uovervindelig? Hvis Mitt Romney vinder halvdelen af de delegerede i dagens primærvalg i delstaten Texas, vinder han samtidig reelt posten som republikanernes præsidentkandidat mod Obama. - Foto: Olivier Douliery

Primærvalg: I dag kan Romney blive uovervindelig

Med en sejr i Texas i dag bliver Mitt Romney reelt Obamas udfordrer.

Succes. Peter 'Ålen' Aalbæk Jensen kan se tilbage på et glimrende Cannes-år. - Foto: Thomas Sjørup (arkiv)

Hele verden køber 'Jagten' efter Cannes-succes

Zentropa-direktør Peter Aalbæk Jensen kan gå på vandet og melder 'udsolgt'.

Annoncer
Annoncer

Seneste TV Internationalt

02:29

28. maj. KL. 17.03 TV Bonderøvens overmænd bor i Hobbit-byen