Annonce
Annonce
Annonce
Internationalt 7. jan. 2005 KL. 12.06

Fransk journalist forsvundet i Irak

En fransk journalist frygtes kidnappet i Irak. Journalisten og hendes chauffør har været forsvundet siden onsdag morgen.

send

Send artikel

Til:

(E-mail, adskil flere med komma)

Fra (E-mail): Besked:
print
En fransk journalist fra dagbladet Libération er forsvundet i Irak.

Avisen har ikke hørt fra Florence Aubenas og hendes irakiske tolk Hussein Hanoun, siden de forlod deres hotel i Bagdad onsdag morgen.

Kan være blevet kidnappet
Det irakiske politi siger ifølge Reuters, at de to muligvis er blevet kidnappet på en vej mellem Bagdad og byen Taji nord for den irakiske hovedstad - en oplysning som hverken Libération eller det franske udenrigsministerium har kommenteret.

Meldingen kommer knap tre uger efter, at de to franske journalister Christian Chesnot og Georges Malbrunot blev løsladt efter fire måneders fangenskab.

Bortførelsen af de to journalister chokerede Frankrig, der troede sig i sikkerhed for gidseltagninger, fordi regeringen i Paris var imod den amerikanskledede krig i Irak.

Garvet reporter
Den 43-årige Florence Aubenas er en garvet krigsreporter og har bl.a. dækket konflikterne i Rwanda, Kosova, Algeriet og Afghanistan. Hun har opholdt sig i Irak siden 16. december.

Over 120 udlændinge er blevet bortført siden april i fjor, og de franske myndigheder opfordrede i går alle journalister til at holde sig fra Irak.

Ifølge organisationen Journalister uden Grænser har 19 reportere allerede mistet livet i Irak.