Annonce
Internationalt 28. aug. 2010 KL. 11.30

Halshuggede lig kan være forsvundne betjente

Betjente, der skulle efterforske sag om massedrab på immigranter i Mexico, er forsvundet.

Annonce

Mest læste

Jobannoncer

Se ugens job-annoncer i tillægget Viden
send

Send artikel

Til:

(E-mail, adskil flere med komma)

Fra (E-mail): Besked:
banner
banner
print

To mexicanske betjente, der var med til at efterforske en massakre på 72 immigranter, er forsvundet.

Ritzau skriver, at to halshuggede lig kan vise sig at være de to betjente.

LÆS ARTIKEL 72 lig fundet på ranch i Mexico

De to personer - en politimand og en kriminalefterforsker - har været forsvundet siden torsdag.

»De mødte ikke op på arbejde«, siger en talsmand for de mexicanske myndigheder.

Halshugning bruges ofte af Mexicos narkobander som drabsmetode for at skræmme lokalbefolkningen.

18-årig under politibeskyttelse
Midt på ugen fandt mexicanske soldater ligene af 58 mænd og 14 kvinder, alle immigranter på vej fra Syd- og Mellemamerika til USA.

Ligene blev fundet på en ranch i den nordlige delstat Tamaulipas, der grænser op til Texas i USA.

En 18-årig mand fra Ecuador overlevede som den eneste massakren. Han slog alarm hos militæret og befinder sig nu under politibeskyttelse i Ecuador.

LÆS ARTIKELImmigrant overlever massakre trods skudhul i nakken

I sin erklæring, som nyhedsbureauet Associated Press (AP) har haft adgang til, fortæller den 18-årige, at immigranterne blev standset på på en hovedvej af fem biler.

Flere end 10 mænd sprang ud og fortalte, at de kom fra narkokartellet Zeta. De bagbandt de 72 immigranter og tog dem med til en ranch.

Narkokrig.  Også feriebyen Acapulco ved Mexicos Stillehavskyst er nu ramt af narkokrigen. To lig blev i går fundet nær en vej lige unden for byen.

Her krævede de, at immigranterne skulle arbejde for kartellet, muligvis også som lejemordere, til en hyre af 500 dollar om måneden.

Da de fleste afslog, fik de bind for øjnene og blev beordret til at lægge sig ned. Derefter blev de skudt.

Havde betalt menneskesmugler
Den 18-årige overlevende havde betalt 15.000 dollars (cirka 100.000 kroner) til en menneskesmugler, som skulle hjælpe ham til USA.

Der foreligger ifølge telegrambureauerne intet konkret om menneskesmuglerens eventuelle rolle i massakren. Men øjensynlig har han forsøgt at tilsløre den 18-åriges skæbne over for dennes kone.

I hvert fald ringede menneskesmugleren konen op i onsdags og fortalte, at hendes mand var nået sikkert til USA.

Foreløbig er det lykkedes at identificere 31 af de myrdede immigranter. Det er 14 fra Honduras, 12 fra El Salvador, fire fra Guatemala og en fra Brasilien. De 31 var de eneste, der havde personlige papirer på sig.

Bande af gamle soldater
Zetas-banden er dannet af tidligere specialstyrker fra den mexicanske hær.

Den er nu en dødsensfarlig narkogruppe, der også er begyndt at udnytte immigranter.

Vi har måske reddet dem fra at blive massakreret som de 72, som vi har mistet denne gang

Cecilia Romero, immigrations-leder

Ifølge AP kontrollerer Zetas det meste af Tamaulipas, et kvægdistrikt, som er sidste etape for de immigranter, der kommer op langs Mexicos østkyst på vej til Texas.

Mange reddet fra banderne
I år har betjente fra de mexicanske myndigheder reddet 2.750 immigranter. Nogle var strandet i ørkener, andra blev holdt som fanger af narkobander.

Alene i Tamaulipas har mexicanske agenter reddet 812 immigranter, der var kidnappet af narkobanderne. Det siger en immigrations-leder, Cecilia Romero, til AP.

Mange af immigranterne har fortalt myndighederne, at narkokartellerne forsøgte at tvinge dem til at smugle narkotika.

»Vi har måske reddet dem fra at blive massakreret som de 72, som vi har mistet denne gang«, siger Cecilia Romero.

Tre slægtninge drog nordpå
Blandt de 72 myrdede var tre slægtninge fra Guatemala i Mellemamerika, en 17-årig dreng og hans to svogre i 20'erne.

De tre drog den 9. august ud fra Agua Caliente, en lille landsby, hvor folk med slægtninge i USA er lette at få øje på. Takket være tilsendte penge har de nemlig kunnet bygge bedre huse end andre.

Faren til den 17-årige dreng siger, at hans søn også ville have sådan et hjem. Drengen ignorerede sin fars bøn om at blive i Guatemala og acceptere tilværelsen, som den var.

»De drog afsted på grund af situationen i Guatemala. Der er intet arbejde at få. Jeg sagde til ham, at han godt ville kunne klare sig her, men han ønskede ikke at leve i fattigdom«, siger faren.

Offer.  Gravsten i Tijuana for en af de utallige små fisk, narkogadehandlere, der er blandt de hyppigste ofre i den mexicanske narkokrig

Kunne ikke betale løsesum
Faren hørte intet til sønnen før den 16. august, da ukendte personer ringede ham op og forlangte en løsesum på 1.000 dollars (cirka 6.000 kroner). Slægtninge til den 17-åriges to ældre rejseledsagere fik en lignende opringning.

Men ingen af familierne var i stand til at betale.

Familierne hørte første gang om massakren på de 72 immigranter på tv, skriver AP.

Siden regeringen besluttede at sætte hårdt ind mod narkokartellerne i 2006, har over 28.000 mennesker - først og fremmest narkosmuglere og politifolk - mistet livet i Mexicos narkokrig.

Annonce
Annonce
Annoncer
EURO 2012
29. maj. KL. 10.00 opdateret KL. 10.05
Ude. Thomas Sørensen blev skadet i weekendens kamp mod Brasilien, som landsholdet tabte med 3-1. - Foto: Jens Dresling (arkiv)

Skade koster Thomas Sørensen EM-plads

Kasper Schmeichel skal til EM-slutrunden i stedet for den rygskadede Thomas Sørensen.

Uovervindelig? Hvis Mitt Romney vinder halvdelen af de delegerede i dagens primærvalg i delstaten Texas, vinder han samtidig reelt posten som republikanernes præsidentkandidat mod Obama. - Foto: Olivier Douliery

Primærvalg: I dag kan Romney blive uovervindelig

Med en sejr i Texas i dag bliver Mitt Romney reelt Obamas udfordrer.

Succes. Peter 'Ålen' Aalbæk Jensen kan se tilbage på et glimrende Cannes-år. - Foto: Thomas Sjørup (arkiv)

Hele verden køber 'Jagten' efter Cannes-succes

Zentropa-direktør Peter Aalbæk Jensen kan gå på vandet og melder 'udsolgt'.

Annoncer
Annoncer

Seneste TV Internationalt

02:29

28. maj. KL. 17.03 TV Bonderøvens overmænd bor i Hobbit-byen