Når dit øje blinker, mens du læser dette, tager det 300 tusindedele af et sekund.

På den tid kan en computerbesked med en ondartet virus nå verden rundt to gange og ødelægge afgørende militære forsvarssystemer.

Det budskab har amerikanske topfolk som viceforsvarsminister William J. Lynn de seneste måneder rejst rundt og indprentet USA’s allierede.

»Cyberangreb kan ramme os på mindre end et øjeblik«, sagde han for nylig til Wall Street Journal: »Vi kan ikke bare regne med en firewall som forsvar. Det er ikke nok at reagere, når angrebet er sket. Selv nogle få millisekunder er for længe at vente«.

LÆS ARTIKELCyberangreb kan lamme hele samfund

Der er dog risiko for, at de ambitiøse amerikanere bliver frustrerede, når både udenrigsminister Hillary Clinton og forsvarsminister Robert Gates i dag møder deres kolleger fra de 27 andre allierede lande for at tale om fremtidens trusler.

USA ruster sig til krig på nettet
Alle er enige om, at Nato skal kunne forsvare sig mod cyberangreb på både militære systemer og vigtig infrastruktur som kraftværker og flytrafik. Men mens den slags først er ved at dæmre for mange europæiske allierede, er regeringen i Washington allerede milevidt længere i analysen af den højteknologiske trussel.

LÆS ARTIKELHackere angriber USA's kerne

USA ruster sig til krig på internettet. Om nødvendigt en angrebskrig.

Amerikanerne bruger begrebet ’aktivt cyberforsvar’, og det går ud på at identificere fjenden og angribe ham med samme virtuelle våben, som han selv bruger. Det perspektiv kan skabe splittelse.

Men hvem er fjenden?
»Emnet er meget følsomt, for hvem er præcis den fjende, vi skal angribe? Hvordan? Og hvad betyder det for almindelige borgeres frihed på internettet?«, siger en europæisk Nato-diplomat.

Der er ingen tvivl om, at den virtuelle trussel vil finde plads i Nato’s strategiske koncept – den nye handlingsplan for de næste 10 år, som generalsekretær Anders Fogh Rasmussen skal have vedtaget på et topmøde i Lissabon i næste måned. Men det er usikkert, om amerikanernes ’aktive cyberforsvar’ kan defineres som et fælles mål.

Signalet fra Washington er ellers utvetydigt: Når krigen går på nettet, skal Nato også forpligte sig til at kæmpe kollektivt – ganske som hvis fjenden angreb med soldater, bomber, missiler, jagerfly eller kampvogne.

»Fuldstændig som vores luftforsvar og missilforsvar er kædet sammen, skal vores cyberforsvar også kædes sammen«, siger viceforsvarsminister Lynn. Amerikanerne mener nemlig ikke, at der er tid til tvivl eller fine fornemmelser.

Seks millioner hackerangreb mod Pentagon - i døgnet
Computersystemerne i USA’s forsvarsministerium, Pentagon, bliver forsøgt brudt »250.000 gange i timen, op til 6 millioner gange om dagen«, sagde general Keith Alexander under en kongreshøring i september:

»Mere end 140 udenlandske spionorganisationer prøver at infiltrere USA’s netværker. Vi er kun et lille skridt fra, at de beskadiger eller ødelægger dele af det«, sagde han.

Den firestjernede general er netop udnævnt som den første chef for en helt ny, magtfuld afdeling i Pentagon ved navn USCybercom, der med milliardbevillinger skal nedkæmpe fjenden i cyberspace.

Langt færre cyberangreb på Nato
Ifølge Anders Fogh bliver Nato’s systemer i Bruxelles angrebet »100 gange om dagen« – og chefen for Storbritanniens hovedkvarter for kommunikationssikkerhed (GCHQ) sagde i går, at de britiske systemer bliver udsat for 1.000 ondsindede internetangreb om måneden.

Næste gang bliver det måske ikke et World Trade Center, der ramler.

»Transnationale jihadgrupper som al-Qaeda har besluttet sig for at bruge internettet som deres nye slagmark«, siger den iranskamerikanske forsker Reza Aslan fra University of California til Politiken. Aslan betragtes som en af verdens førende eksperter i ekstremistisk islam.

»Vi må begynde at tale om aktive kampstyrker på internettet. Det er der, fremtidens kampe vil blive kæmpet. I krig handler det om både forsvar og angreb. Vi er nødt til at kunne slå igen og ikke kun afværge mulige angreb. Der har Nato en afgørende rolle at spille«, siger han.