Anders Fogh Rasmussen, Natos generalsekretær, har netop holdt åbningsstalen til forsvar og udenrigsministermøde i Bruxelles, en tale, som skal være med til at kickstarte diskussionen om Natos fremtidige rolle i verdenssamfundet.

Med andre ord skal de 28 Nato-lande diskutere det nye strategiske koncept, som skal være med til at tegne rammerne for topmødet i Portugal i midten af november og Natos fremadrettede arbejdsopgaver.

LÆS ARTIKEL:USA vil have Nato til at angribe terrorister på nettet

Og talens budskab er klart.

»Truslen af et missilangreb over Europa er til stede. Vi må beslutte os, om vi vil forsvare Europa mod sådan en trussel«.

Den advarsel kommer fra Natos generalsekretær, netop som han gør klar til skelsættende forhandlinger om fremtiden for verdens stærkeste militære alliance.

Omkostningerne er overskuelige
I talen fortsætter Anders Fogh med at sige, at de udgifter som Nato står over for i forhold til oprustningen af et potentielt missilforsvar på mange måder er »håndterbar« for Nato-landene.

Derved gentager Anders Fogh i realiteten det, som han har sagt flere gange op til mødet i dag under forskellige taler i Bruxelles, hvor han har advaret mod for store nedskæringer hos de enkelte medlems-lande.

LÆS OGSÅ Anders Fogh vil forlænge kontrakt med Nato

»Jeg forstår godt, at der skal spares i alle lande nu. Det betyder også, at fedtet skal skæres af forsvarsbudgetterne. Men nedskæringerne kan gå for vidt«, sagde Anders Fogh Rasmussen, da han i sidste uge præsenterede sine visioner for alliancens nye ' strategiske koncept' og fortsatte:

»Der kommer et punkt, hvor man ikke længere skærer fedt væk. Man skærer ind i musklerne, og så helt ind i knoglerne«.

Nedskæringer på grund af økonomien
Anders Fogh Rasmussens kritiske ord afspejler i virkeligheden en stigende amerikansk bekymring over, at en række store europæiske allierede er i færd med at skære meget store dele ud af deres forsvarsbudgetter.

Det sker samtidig med at den politiske vilje til at levere styrker til operationer som den i Afghanistan er dalende.

Når der samtidig som led i fremtidsplanerne skal findes penge til missilforsvar, civil krisestyring, cyberforsvar og andre højteknologiske projekter, så bliver det efterhånden vanskeligt at få øje på finansieringen.

Anders Fogh vil dog ikke kommentere, hvilke lande der helt konkret truer Europa. Tilbage i juni sagde han dog følgende:

»Det er faktum, baseret på offentlige tilgængelige oplysninger fra de iranske myndigheder, at Iran har missilteknologi til rådighed, som har en rækkevidde, der gør det muligt at ramme mål i Europa«.