Hvert år bliver tusinder af mennesker i Europa solgt.

Human trafficking, menneskehandel eller moderne slaveri hensætter mennesker i en tilstand af afhængighed gennem trusler, misbrug, vold og ydmygelser.

Europakommissionen udsendte i kampen mod menneskehandel tidligt i år et udkast til et direktiv om forebyggelse og bekæmpelse af menneskehandel og beskyttelse af ofrene.

Derefter blev forslaget behandlet af Europa-parlamentet og Ministerrådet, som nu har sendt den videre til plenarforsamlingen i Strasbourg, som skal stemme om indholdet af direktivet tirsdag.

LÆS OGSÅ Jagten på kvindehandlens bagmænd forstærkes

Direktivforslaget indeholder først og fremmest en bredere definition af begrebet trafficking.

Udnyttelsesbegrebet omfatter nu udnyttelse af andre til prostitution, tvangsarbejde, tvangstiggeri og anden form for kriminalitet. Endvidere indgår fjernelse af organer, ulovlig adoption og tvangsægteskaber også i direktivet.

Ifølge direktivet pålægges medlemsstaterne at indføre en maksimumstraf på mindst fem år og under særlige skærpede omstændigheder ti år for menneskehandel.

Hvad med Danmark?
Direktivet vil også styrke politisamarbejdet på tværs af grænserne gennem mere informationsudveksling mellem medlemslandene. EU-parlamentet foreslår endeligt en anti-menneskehandel-koordinator, der får til ansvar at overvåge og koordinere medlemsstaterne og EUs indsats i kampen mod trafficking.

Men når parlamentarikerne stemmer om forslaget i tirsdag, vil det ikke få nogen betydning for Danmarks indsats på området.

Det danske retsforbehold udelukker nemlig Danmark fra at være en del af et fælles direktiv til bekæmpelse af menneskehandel. Med Lissabon-traktaten blev strafferetslige område ikke længere et mellemstatsligt anliggende, men overstatsligt. Konkret betyder det, at at Danmark står uden for alle de nye tiltag, som EU tager på det retslige område.

Danmark er dog ikke alene. Storbritannien står angiveligt også uden for, men kan i modsætning til Danmark vælge at blive en del af direktivet, hvis landet skifter holdning.

LÆS OGSÅ Politiet slår til mod prostituerede og bagmænd

Britta Thomsen fra den socialdemokratiske gruppe i EU-parlamentet pointerer, at det danske retsforbehold på dette område kan få store konsekvenser.

»Jeg er meget glad for, at vi har fået et nyt instrument til at bekæmpe menneskehandel. Men det kan få store konsekvenser for Danmark, at vi ikke med i direktivet. Så mens andre lande i EU står i fælles front mod de kyniske bagmænd, så står Danmark på sidelinjen«, siger hun og fortsætter;

»Det vil helt konkret betyde, at vi vil miste en masse informationer, som vi kunne få fra vores kollegaer i eksempelvis Bulgarien, hvor de har meget erfaring med menneskehandel. Danmark vil blive ekskluderet fra politisamarbejdet på området – samtidig får vi også en EU-koordinator, som Danmark ikke vil få gavn af«, siger Britta Thomsen, som understreger, at direktivet er et vigtigt skridt i den rigtige retning.

Danmark, et fristed for trafficking-bagmænd
Det er dog ikke kun Britta Thomsen, som er kritisk overfor forbeholdene, som gør, at Danmark ikke kan være med.

Vibeke Lenskjold fra Reden International, som arbejder for at stoppe menneskehandel, frygter, at retsforbeholdet på netop dette område kan få vidtrækkende konsekvenser for Danmark.

»Det er rigtig skidt, at Danmark indtager den position, som landet nu gør. Man savner den gren over, som man selv sidder på. Det er sørgeligt, at vi ikke kan være med i en fælles EU-indsats mod menneskehandlet. Og man kan frygte, at det vil få store konsekvenser«, påpeger Vibeke Lenskjold.

»Det er vigtigt med et internationalt samarbejde, da dette ikke er et dansk fænomen, men et internationalt. I værste fald kan det ende med en situation, hvor det vil blive lukrativt for bagmændene at søge til Danmark – da de i Danmark vil have et større spillerum. Det må ikke ske«, forsætter hun.

LÆS ARTIKEL Messerschmidt: Retsforbeholdet bliver for enhver pris

Emilie Turunen (SF) mener også , at det er naivt at tro, at Danmark selv kan klare kampen mod menneskehandlen.

»Det er direkte naivt at tro, at Danmark selv kan klare kampen mod den grænseoverskridende organiserede kriminalitet, hvor mennesker, våben og narko ofte er tæt forbundne. Danmark kommer ikke alene til at svigte de mange ofre for en kynisk og afskyelig menneskehandel, vi inviterer også forbryderne indenfor i en europæisk oase for menneskehandlere. Er det virkelig det retssamfund, som regeringen praler med at være forkæmpere for«, siger Emilie Turunen til politiken.dk

V: Vi kan forsat være med
Venstres socialordfører, Ellen Trane Nørby, er dog mere optimistisk i sin tilgang til direktivet.

»Det er meget ærgerligt, at Danmark bliver blokeret af et retsforbehold. Det mener vi også skal afskaffes. Men der er intet i vejen for, at vi kan tilslutte os det direktiv, som allerede foreligger. Hvis de øvrige lande i EU ikke blokerer for vores deltagelse, og der er flertal i folketinget, kan vi sagtens være med«, siger Ellen Trane Nørby.

Men er du enig med Vibeke Leneskjold, når hun siger, at Danmark kan risikere at blive et fristed for trafficking-bagmænd?

»Det kan jeg ikke sige noget om. Det er jo hypotetisk. Men vi vil i hvert fald gøre alt for at undgå, at vi kommer i sådan en situation«, svarer hun.