Terror i Norge

22. juli 2011 kl. 15.26 2011 eksploderede en bombe i Oslos centrum. Otte personer blev dræbt.

Få timer efter gik en bevæbnet mand klædt som politimand omkring på øen Utøya, hvor unge fra Arbeiderpartiets ungdoms-
organisation var samlet. 69 blev dræbt.

INTERAKTIV GRAFIK: Følg Anders Behring Breiviks rute på Utøya

Den 33-årige højreekstremist Anders Behring Breivik har erkendt sig skyldig begge angreb. Han mener dog, at han handlede i nødværge for at forhindre, at det norske samfund blev udslettet af den muslimske kultur.

Den 24. august idømmer retten i Oslo ham den strengeste straf i norsk straffelov, forvaring i 21 år.

Reelt kan det ende som en livstidsdom i fængslet, da domstolen efter 21 år kan forlænge hans straf med fem år ad gangen, hvis det skønnes, at Breivik stadig er til fare for samfundet.

Læs alt om terrorangrebene

Efter terrorangrebene i Norge er der grund til at »bløde op« i den politiske debat og »være forsigtige omkring, hvordan vi udtrykker os«.

Det siger Sverigedemokraternes medlem af Riksdagens kulturudvalg, Mattias Karlsson, der også er medlem af partiets hovedbestyrelse og forretningsudvalg.

»Jeg mener, at vi i denne krise har et ansvar for at være forsigtige omkring, hvordan vi udtrykker os. Når ting som dette sker, har alle politiske partier et ansvar for at se på, hvordan de har brugt sproget, og hvordan de udtrykker sig«, siger Mattias Karlsson til politiken.dk.

Også Fremskrittspartiet i Norge tænker lignende tanker. I norske aviser har partileder Siv Jensen og flere borgmestre fra partiet angret visse dele af sprogbruget i den hidtidige debat.

LÆS MERE Norsk fremskridtsparti angrer sprogbrug

Dermed er Dansk Folkeparti det eneste af de tre søsterpartier, som mener, at terrorangrebene i Norge ikke bør ændre ved tonen i den politiske debat.

Partileder Pia Kjærsgaard har nemlig afvist at ændre tonen, fordi hun anser det for en begrænsning i ytringsfriheden.

LÆS MERE Pia Kjærsgaard angriber norsk søsterparti

Sverigedemokraternes Mattias Karlsson mener, at de politiske partier sagtens kan få deres budskaber ud over rampen og samtidig udvise forsigtighed.

»Selvfølgelig skal vi stå ved vores politiske holdninger, men det er vigtigt at sende et budskab til vores vælgere om, at selv om vi har forskellige holdninger, hader vi ikke hinanden som indvider eller partier«, siger han.

Afviser ansvar for terrorangret
I Danmark har blandt andre filminstruktør Lars von Trier tegnet en lige linje fra retorikken hos Dansk Folkeparti til terrorangrebene i Norge, der blev udført af højreekstremisten Anders Breivik.

LÆS MERELars von Trier fortryder 'Dogville' efter det norske massemord

I Sverige understreger Mattias Karlsson, at han på ingen måde ser en sammenhæng mellem Sverigedemokraternes kritiske linje over for indvandring og terrorangrebene.

»Vi mener ikke, at vi i lyset af dette frygtelige terrorangreb har mere ansvar end andre partier, fordi vi mener ikke, at der er nogen forbindelse mellem vores politik og hvad gerningsmanden gjorde«, siger Karlsson.

Vil bløde op
Når Karlsson taler om et ansvar for sprogbruget, handler det om at tage hensyn til følelser som vrede og sorg, der oven på terrorangrebene strømmer gennem de nordiske lande.

Det politiske debatmiljø har ikke brug for mere benzin på bålet, mener Karlsson. Han henviser til, at der allerede i dag er spændinger.

»Vores parti har modtaget mange, mange dødstrusler, vores partis' hovedkvarter er blevet overmalet med trusler fra venstrefløjen og lignende ting. Det er et meget ubehageligt klima i øjeblikket. Vi har et ansvar for at bløde det op«, siger Karlsson.

Individer er gået for langt
Som helhed har Sverigedemokraterne efter Karlssons bedste overbevisning intet gjort galt. Til gengæld peger han på, at individer i partiet tidligere er gået for vidt.

»Vi har haft nogle eksempler på lokale repræsentanter, som vi har smidt ud af partiet, fordi de har sagt dårlige ting om for eksempel muslimer og været hadefulde i deres synspunkter«, siger Karlson.

LÆS OGSÅKrarup: Breivik har kompromitteret sagen

I forlængelse heraf siger han, at partiet for fremtiden eventuelt skal arbejde med et mindre nåleøje, når det finder navne til stemmesedlerne.

»Måske kan vi se på, om det er en måde, hvorpå vi kan have en bedre kontrol, før folk bliver valgt på et lokalt plan, for at sikre, at de virkelig står bag partiets politiske linje, at de ikke har deres egen dagsorden«.

LÆS OGSÅNorsk storpolitiker advarer europæiske ledere: I leger med ilden

Politiken.dk ville gerne have talt med Sverigedemokraternes leder, Jimmy Åkesson, men det har ikke været muligt, og presseafdelingen henviste i stedet til Mattias Karlsson.