Annonce
Annonce
Annonce
Internationalt 22. jan. 2006 KL. 21.15

Økonomiprofessor fik flest stemmer i portugisisk præsidentvalg

Anibal Cavaco Silva fik flest stemmer ved præsidentvalget i Portugal søndag. Men det er uklart, om han fik stemmer nok til at sejre i første valgrunde.

send

Send artikel

Til:

(E-mail, adskil flere med komma)

Fra (E-mail): Besked:
print
Centrumhøjrepolitikeren Anibal Cavaco Silva sikrede sig flest stemmer ved præsidentvalget i Portugal, men det er uklart, hvorvidt han har fået så mange, at han slipper for at skulle igennem en anden valgrunde.

Det viste exitpolls, der blev offentliggjort straks efter, at valgstederne lukkede.

Cavaco Silva, der er tidligere premierminister, fik mellem 50,4 og 54,6 pct. af stemmerne, viser en exitpoll fra Eurosondagem. Den socialistiske kandidat Manuel Alegre fik mellem 17,7 og 21,5 pct. af stemmerne, mens fire andre venstreorienterede kandidater fik en endnu mindre andel.

Første borgerlige præsident
Den 66-årige økonomiprofessor Cavaco Silva, der som premierminister i årene 1985 til 1995, hvor Portugal oplevede stigende velstand, støttes af socialdemokraterne.

Hvis ingen af kandidaterne sikrer sig halvdelen af stemmerne, skal de to kandidater med flest stemmer igennem en ny valgrunde 12. februar.

Hvis Cavaco Silva derimod vinder, bliver han den første præsident, der ikke kommer fra den venstre side af det politiske spektrum siden 1974, hvor et militærkup væltede et undertrykkende højreorienteret diktatur, der havde styret Portugal i 50 år.

/ritzau/