Annonce
Annonce
Annonce
Internationalt 16. sep. 2011 KL. 18.11

Breiviks færden blev fanget på 10 kameraer

Norsk massemorder videofilmet i minutterne før eksplosion i Oslo.

send

Send artikel

Til:

(E-mail, adskil flere med komma)

Fra (E-mail): Besked:
print

Terror i Norge


22. juli 2011 kl. 15.26 2011 eksploderede en bombe i Oslos centrum. Otte personer blev dræbt.

Få timer efter gik en bevæbnet mand klædt som politimand omkring på øen Utøya, hvor unge fra Arbeiderpartiets ungdoms-
organisation var samlet. 69 blev dræbt.


INTERAKTIV GRAFIK: Følg Anders Behring Breiviks rute på Utøya

Den 33-årige højreekstremist Anders Behring Breivik har erkendt sig skyldig begge angreb. Han mener dog, at han handlede i nødværge for at forhindre, at det norske samfund blev udslettet af den muslimske kultur.

Den 24. august idømmer retten i Oslo ham den strengeste straf i norsk straffelov, forvaring i 21 år.

Reelt kan det ende som en livstidsdom i fængslet, da domstolen efter 21 år kan forlænge hans straf med fem år ad gangen, hvis det skønnes, at Breivik stadig er til fare for samfundet.

Læs alt om terrorangrebene

Den norske massemorder Anders Behring Breiviks færden i Oslo på den fatale 22. juli blev filmet af 10 overvågningskameraer.

Det fremgår af en stribe nye billeder, der er offentliggjort af netavisen ABC Nyheter.

FOTO Se overvågningsbillederne af Anders Behring Breivik

Billederne er alle optaget i minutterne inden Breiviks bombe sprang, dræbte otte mennesker og anrettede kolossale skader i regeringskvarteret i Oslos centrum.

Man ser, hvorledes Breivik kommer kørende ind i Grubbegade og svinger ind foran en regeringsbygning, den såkaldte H-blok.

Her parkerer han sin hvide varevogn af mærket VW Crafter, som han derpå forlader.

DOKUMENTATION Se historien fra ABC Nyheter (eksternt link)
Efterfølgende ses Anders Behring Breivik først gå, derpå begynde at løbe bort fra stedet - iført fuld politiberedskabsuniform og med trukket pistol.

Et syn, der ifølge ABCNyheter måske burde have vakt en reaktion hos sikkerhedspersonalet.

LÆS ARTIKEL Overvågningskamera fangede bevæbnet Breivik på flugt fra sin egen bombe

Ganske få minutter senere springer den kraftige bombe i varevognen.

Umiddelbart efter begiver Anders Behring Breivik sig mod den lille ø Utøya uden for Oslo.

Her begår han massemord på 69 unge, der var samlet til en politisk sommerlejr.

FACEBOOK Bliv ven med Politiken