Det kan komme til mindre militære sammenstød i Arktis i løbet af de næste 10 år.

Det vurderer Forsvarets Efterretningstjeneste (FE), som samtidig er Danmarks udenrigsefterretningstjeneste, i sin årlige risikovurdering, der netop er udkommet.

BAGGRUNDLæs FE-rapporten her (eksternt link, pdf)

»Det er i nogen grad sandsynligt, at der frem mod 2020 vil opstå mindre, militære sammenstød«, skriver FE, og videre:

»Det kan for eksempel være chikane af andre staters militære styrker, deres civile udforskning eller udnyttelse af naturressourcerne, for eksempel olieboringer eller fiskeri i eller nær omstridte områder«.

Militære magtdemonstrationer på vej
I analysen understreger FE, at de arktiske kyststater Rusland, USA, Canada, Norge og Danmark indtil videre er enige om i mindelighed at følge FN's anbefalinger, når det gælder fordelingen af den arktiske undergrund.

»Alligevel er det sandsynligt, at spillet om retten til at udvinde naturressourcerne i Det Nordlige Ishav vil blive intensiveret i de kommende år«, vurderer FE.

LÆS OGSÅGrønland kan være tæt på stort oliefund

»Det kan betyde, at nogle af kyststaterne vil ledsage politiske og juridiske uoverensstemmelser med demonstrationer af militær styrke«, skriver efterretningstjenesten.

Øget oprustning i Arktis
Den peger blandt andet på at Rusland sandsynligvis »vil reagere negativt«, hvis FN’s såkaldte Sokkelkommission ikke mener, Rusland har ret til havbunden under Nordpolen.

Blandt andet Danmark forventes at præsentere konkurerende krav på samme havbund.

LEDERÅbningen af Arktis giver Norden en helt ny rolle

FE skriver også at alle de arktiske lande er i gang med planer om at opruste militært i det kolde nord for at forsvare deres interesser og underbygge deres krav på retten til at udvinde naturressourcer.

»Disse hensyn betyder, at sø- og luftmilitære aktiviteter i det arktiske område vil blive øget i løbet af det næste årti«, konstaterer FE.

Næppe krig i Arktis
Men trods den kommende militære oprustning er vurderingen dog, at det ikke er sandsynligt at det vil komme til en egentlig større militær konflikt i Arktis.

»Arktis kan dog blive præget af konflikt, gensidig mistillid og militære spændinger, især hvis USA og Rusland ikke fastholder deres forbedrede politiske forhold«, skriver FE.

LÆS OGSÅGreenpeace får bøder for grønlandsk aktion

For at komplicere tingene yderligere, er nye spillere som slet ikke har arktiske kystlinjer, sandsynligvis på vej nordpå for at deltage i kampen om ressourcerne.

De ønsker at Arktis skal omfattes af et internationalt regelsæt som stiller alle verdens lande lige, lige som i Antarktis.

Kommer kineserne til Grønland?
Det gælder blandt andet Kina, som har en glubende appetit på energi og andre råstoffer, og samtidig har interesse i at sejle gennem for eksempel Nordvestpassagen.

»Kina oprettede allerede i 2004 en arktisk forskningsstation på Svalbard og har i de senere år vist interesse for at investere i Island«, skriver FE.

LÆS OGSÅIsen i Arktis har aldrig været mindre

»Det er således sandsynligt, at Kina også vil have en voksende interesse i at investere i råstofudvinding i Grønland. Det er sandsynligt, at Kina vil støtte andre landes og organisationers krav om et internationalt regelsæt om Arktis«, skriver efterretningsvæsenet.

Den store opmærksomhed om Arktis skyldes, at meget tyder på at dele af isen på hav og land i de store områder rundt om Nordpolen er ved at smelte, hvilket vil øge mulighederne for besejling og for eksempel olieudvinding.

FACEBOOKBliv ven med Politiken