Valgresultaterne fra den første runde af det egyptiske parlamentsvalg er ved at tegne sig.

Som ventet står det Det Muslimske Broderskabs parti Frihed og Retfærdighed, der forsøger at være en bredt favnende islamistisk bevægelse, til at blive den store vinder.

Ifølge New York Times har 40 procent af vælgerne angiveligt sat sit kryds der.

Mere overraskende er det imidlertid, at de ultrakonservative islamister, salafisterne, også er populære blandt egypterne. De har således fået en fjerdedel af stemmerne.

Islamister udgør 65 procent
Prognoserne gælder kun for den første runde af det egyptiske valg, hvor det blot er en tredjedel af de egyptiske provinser, der har stemt - det endelig resultat forelægger ikke før januar.

Men nogle af de mest liberale dele af landet såsom Kairo, Port Said og rødehavskysten har dog deltaget. Eksperter, som New York Times har talt med, vurderer derfor, at støtten til de islamistiske partier kan stige yderligere.

LÆS OGSÅTahrirpladsens hårdeste kerne nægter at tage hjem

Hvis de nuværende resultater holder, kommer salafisterne sammen med Frihed og Retfærdighed til at udgøre 65 procent af parlamentet.

Det betyder, at de unge og liberalisterne, der startede revolutionen i Egypten i januar, som endte med vælte præsident Hosni Mubarak, højst sandsynlig bliver sat uden for indflydelse.

Modsat islamisterne, der i årene under Mubarak var eneste opposition til præsidenten, har de ikke evnet at organisere sig i tilstrækkelig grad, og det har angiveligt kostet.

Udsigt til opgør med militæret
Hvem der kommer til at sidde på magten i parlamentet, er interessant, fordi de givne partier formentlig får indflydelse på udformningen af en ny egyptisk forfatning.

Det Muslimske Broderskab har desuden proklameret, at det også vil have indflydelse på dannelsen af en ny regering, som skal lede Egypten, indtil et præsidentvalg er blevet afholdt en gang i løbet af 2012.

ANALYSE Den arabiske politik er tilbage

Det har det militære styre, som har været ved magten siden Mubaraks afgang, dog afvist - til store folkelige protester.

Får de muslimske brødre alligevel held til at få del i den reelle magt, kan det med resultatet af parlamentsvalget in mente betyde, at salafisterne får tildelt vigtige poster, og i så fald bliver det personer med radikale holdninger, der skal lede Egypten frem mod demokrati.

Salafisterne er imod de fleste former for populær underholdning. Den fremtrædende salafistleder, Sheik Hazerm Shouman, forsøgte fornylig at stoppe en offentlig koncert på Mansoura University ved at fare rundt blandt publikum og overbevise dem om, at arrangementet var »syndigt«.

Ingen stemmeret til kvinder
Salafisterne er heller ikke meget for, at kvinder skal have stemmeret.

Det passede dem derfor dårligt, at der ifølge egyptisk lov skal være mindst en kvinde på partiernes opstillingslister i hver region. Derfor sørgede de for at placere deres kvindelig kandidater nederst, så chancen for, at de blev valgt ind var minimal.

Endelig har salafister ofte talt åbent om blandt andet et forbud mod salg af alkohol, forskellige undervisningsplaner for drenge og piger i folkeskolen, censurering inden for kunst og underholdning samt oprettelsen af et religiøst overråd, som skal rådgive parlamentet i henhold til islamisk lovgivning.

Med den store støtte til islamistiske partier følger egypterne den tendens, som har vist sig ved valg i de øvrige lande, der ligesom Egypten har været ramt af det arabiske forår.

Både i Tunesien og Marokko har moderate muslimske partier dannet regering.

FACEBOOKBliv ven med Politiken