Danmark kan sagtens tilslutte sig eurolandenes nye finanspolitiske pagt, uden at det skaber nye forpligtelser eller åbner for EU-sanktioner i strid med det danske euroforbehold.

Efter en hel uges hektisk debat i Folketinget om den nye europagts stramme budgetregler står det nu klart, at der ikke var nogen grund til bekymring.

»Dette vil ikke medføre nogen som helst nye forpligtelser for Danmark, fordi I har et euroforbehold«, siger EU-kommissionens formand, José Manuel Barroso, i et interview med Politiken og to andre danske morgenaviser.

Det sker samtidig med, at EU-præsident Herman Van Rompuy i dag sendte sit første udkast til den nye europagt til medlemslandenes regeringer.

LÆS OGSÅDanmark kan få EU-forbehold med i europagt

Allerede i dette udkast er der en klar henvisning til, at det danske forbehold for fælles mønt betyder, at vi ikke bliver omfattet af det nye systems sanktioner – selv hvis vi tilslutter os aftalen.

»Hverken beslutningerne om, hvornår sanktioner skal træde i kraft, eller sanktionerne i sig selv kommer til at omfatte lande uden for euroen, der tiltræder pagten. Det tillader EU’s traktat ikke«, siger en embedsmand fra Van Rompuys kabinet.

Der skal vises sammenhold
Når EU-systemet lægger vægt på at få Danmark og de øvrige lande uden for euroen med – selv om de altså ikke forpligter sig til noget og ikke bliver underlagt sanktioner – lyder Barrosos forklaring, at det nu gælder om at vise sammenhold.

»Det er op til jer. Men set fra et europæisk perspektiv er der en række fordele, hvis I tilslutter jer aftalen«, siger han.

LÆS OGSÅ Embedsmand: Danmark undgår straf i europagt

Det skal forstås sådan, at eurolandene kæmper for at isolere Storbritannien, efter at premierminister David Cameron sidste fredag nedlagde veto mod at gøre finanspagten mellem de 17 eurolande til en del af EU-samarbejdet.

»Hvis 26 lande støtter op om pagten, står briterne alene. Hvis flere følger briterne, er Europa blevet delt i to blokke«, forklarer Marlene Wind, Center for Europæisk Politik på Københavns Universitet.

Eva Kjer: Vi skal sende et klart signal
Christiansborg har, siden topmødet sluttede fredag i sidste uge, været domineret af uklarheden om, hvorvidt Danmark kunne tilslutte sig uden at krænke forbeholdet og uden at skulle udskrive en folkeafstemning.

Traktatudkastet og kommissionsformandens forsikringer har imidlertid ikke rykket nævneværdigt ved fronterne.

LÆS OGSÅDF: EU vil besnære Danmark med pagten

Formanden for Europaudvalget, Eva Kjer Hansen (V), mener fortsat, at Danmark skal være med så langt, som det overhovedet er muligt, uden at komme i konflikt med forbeholdet. Hun siger:

»Vi skal sende et klart signal til de andre om, at vi støtter processen«.

DF og EL kræver stadig folkeafstemning
Dansk Folkeparti og Enhedslisten kræver derimod fortsat en folkeafstemning – uanset om Danmark bliver forpligtet af reglerne i den nye pagt.

»Det er et politisk spørgsmål. Helle Thorning-Schmidt blev valgt på at investere sig ud af krisen. Hvis hun politisk vil binde Danmark op på at gøre noget andet, så skal befolkningen høres først«, siger Nikolaj Willumsen, Enhedslistens EU-ordfører.

LÆS GUIDE: Europagt på fem minutter

Også Pia Adelsteen (DF) kræver en folkeafstemning:

»For mig er det ikke et juridisk spørgsmål. Da jeg stemte nej til euroen, var det for at undgå at blive en del af en fælles finanspolitik«.

Det var i dag ikke muligt at få en kommentar fra regeringen.

FACEBOOK Bliv ven med Politiken