Annonce
Internationalt 18. jan. 2012 KL. 21.40

Orban: »EU-parlamentarikere har ikke læst forfatningen«

Ungarsk statsminister kalder forfatningskritik forfejlet og faktuelt forkert.

Annonce

Mest læste

Jobannoncer

Se ugens job-annoncer i tillægget Viden
send

Send artikel

Til:

(E-mail, adskil flere med komma)

Fra (E-mail): Besked:
banner
banner
print

EU-parlamentarikerne forstår ikke den ungarske forfatning.

Det siger den ungarske statsminister på et pressemøde under EU-parlamentets samling i Strasbourg.

»MEP'er [medlemmer af EU-parlamentet, red.] har ikke et nemt job. At læse en anden kulturs forfatning og bagefter indtage et standpunkt er svært«, sagde han og fortsatte:

»I dette her tilfælde har de [medlemmerne af EU-parlamentet, red.] ikke læst forfatningen, og det var tydeligt, at partifarve var vigtigere end en personlig holdning«, sagde han og påpegede, at det virkede som om, at de fleste MEP'er havde deres informationer fra pressen, og at kritikken i nogle tilfælde var faktuelt forkert.

»De bytter om på de forskellige domstole, der er nævnt i forfatningen«, sagde han og pointerede, at forfatningen skulle ses i sammenhæng med overgangsbestemmelser og iøvrigt er kompliceret jura.

Regler for nationalbank bliver ændret
Pressemødet med den ungarske statsminister Viktor Orban var ellers halvanden time forsinket.

En debat i EU-parlamentet om netop Ungarns nye forfatning, som Viktor Orban deltog i, trak ud på grund af de mange indlæg fra både skeptikere og tilhængere af forfatningen.

LÆS OGSÅBrev fra Ungarns Orban bløder konflikten med EU lidt op

Forfatningen har været meget omdiskuteret og i går besluttede EU-kommissionen at tage de første skridt i en retsag, hvor Ungarn er anklaget for at have overtrådt Lissabon-traktaten med sin nye forfatning.

20 år gammel detalje
På pressemødet gjorde statsministeren dog klart, at han var villig til at imødekomme EU-kommissionen, når det gælder forfatningens bestemmelser om Nationalbanken i Ungarn.

LÆS OGSÅEU-politikere bifalder Ungarns påtale

»Hvis EU-kommissionen har et problem med forfatningens bestemmelser omkring Nationalbanken, så har vi ikke noget imod at ændre det«, sagde han og kaldte det en »juridisk-teknisk detalje«, som »altid har været der, og ingen har interesseret sig for i 20 år«.

Desuden er embedsmænd ifølge ministeren allerede nu med at diskutere sig frem til løsninger på de to andre punkter, som EU-kommissionen har påpeget problemer med.

EU-indgriben kan gøre det svært fremover
Orban såede dog tvivl om det hensigtsmæssige i, at EU nu vil have ændret i forfatningen.

Han mener, at det kan stoppe arbejdet med at opdatere forfatninger i andre EU-lande i fremtiden.

»Det bliver en sneboldseffekt. Hvis Ungarns forfatning skal undersøges og ændres, kan det stoppe arbejdet med fremtidige forfatninger«, sagde han.

»Det er farligt, hvis EU skal bestemme, hvad der står i forfatningen«, tilføjede han.

LÆS OGSÅThorning er tilfreds med Ungarns påtale

Han bedyrede dog, at hvis noget var traktatstridigt i forfatningen, ville det blive lavet om.

Orban skal mødes med EU-kommissionsformand José Manuel Barroso 29. januar for at drøfte ændringer i traktaten.

FACEBOOK Bliv ven med Politiken

Annonce
Annonce
Annoncer
Danmark
29. maj. KL. 11.25
Foto: JUST LARS

Regeringen fremlægger sin skattereform

Thorning, Søvndal og Vestager præsenterer 'Danmark i arbejde - skattereform'.

Koncerter
29. maj. KL. 10.52
Ikoner. 'De Eneste To 2' eller 'Den dumme og den kedelige'. Thomas Helmig og Steffen Brandt slår de musikalske pjalter sammen. - Foto: Collage: Thomas Sjørup og Jens Dresling (arkiv)

Thomas Helmig og Steffen Brandt danner et nyt band

De to ærkeaarhusianere har allerede skrevet et par håndfulde fælles sange.

Det arabiske oprør
29. maj. KL. 11.13
Todelt. Angrebet i Houla begyndte som et bombardement. Herefter gik bevæbnede mænd fra dør til dør og myrdede hele familier. - AP

Øjenvidner om Houla-massakren: Drabsmænd gik fra dør til dør

»Jeg hørte dem ikke slå døren ind, for vi låser aldrig døren«, fortæller bedstemor, der mistede hele sin familie.

Annoncer
Annoncer

Seneste TV Internationalt

00:26

29. maj. KL. 11.41 TV Her rammer jordskælvet Italien