Annonce
Internationalt 20. jan. 2012 KL. 22.47

Argentinere sætter ild til britisk flag efter ny strid om Falklandsøerne

Argentinske demonstranter brænder det britiske flag af i Buenos Aires. Striden om Falkland spøger igen.

Annonce

Mest læste

Jobannoncer

Se ugens job-annoncer i tillægget Viden
send

Send artikel

Til:

(E-mail, adskil flere med komma)

Fra (E-mail): Besked:
banner
banner
print

En lille gruppe argentinske demonstranter har under en demonstration foran den britiske ambassade i Argentinas hovedstad, Buenos Aires, brændt det britiske flag af.

Aktionen kommer på et tidspunkt, hvor de to landes strid om Falklandsøerne i den sydlige del af Atlanterhavet igen er begyndt at spøge.

LÆS OGSÅArgentinas præsident: Briterne er sørøvere

Argentinerne er specielt blevet vrede, efter at David Cameron, den britiske premierminister, har kaldt den argentinske holdning til Falklandsøerne for »kolonialistisk«.

»Regeringen må gå fra ord til handling og afbryde forbindelserne til britisk kolonialisme nu«, lød det fra de omkring 100 demonstranter, der blev ledet af det tidligere kongresmedlem og filmskaber Fernando 'Pino' Solanas.

Politisk utilfredshed
Protesterne begrænser sig ikke til demonstranterne. Også blandt de politiske ledere er der utilfredshed med Cameron, der i onsdags talte i parlamentet i London om Falklandsøerne.

»Det centrale er, at vi støtter øboernes ret til selvbestemmelse. Det, som argentinerne har sagt for nylig, er, vil jeg sige, faktisk kolonialisme, for disse mennesker vil forblive britiske, og argentinerne vil have dem til noget andet«, sagde Cameron.

Der bor omkring 3.000 mennesker på øen.

Tilladelse til oliejagt
Det er knapt 30 år siden, at de to lande udkæmpede en 74 dage lang krig om øerne. Den begyndte 2. april 1982 med den argentinske invasion.

649 argentinere og 255 briter blev dræbt.

Krigen endte med, at Argentina blev tvunget til at trække sig ud af Falklandsøerne igen.

Spændingerne mellem de to lande er steget gradvist igen siden 2010, da regeringen i London gav tilladelse til, at der kan ledes efter olie ved øerne, der ligger omkring 400 sømil fra Argentina.

I december 2011 blev ni sydamerikanske lande enige om, at de ikke længere tillader skibe med Falklandsøernes flag at anløbe deres havne.

FACEBOOKBliv ven med Politiken

ritzau

Annonce
Annonce
Annoncer
Danmark
29. maj. KL. 11.25
Foto: JUST LARS

Regeringen fremlægger sin skattereform

Thorning, Søvndal og Vestager præsenterer 'Danmark i arbejde - skattereform'.

Koncerter
29. maj. KL. 10.52
Ikoner. 'De Eneste To 2' eller 'Den dumme og den kedelige'. Thomas Helmig og Steffen Brandt slår de musikalske pjalter sammen. - Foto: Collage: Thomas Sjørup og Jens Dresling (arkiv)

Thomas Helmig og Steffen Brandt danner et nyt band

De to ærkeaarhusianere har allerede skrevet et par håndfulde fælles sange.

Det arabiske oprør
29. maj. KL. 11.13
Todelt. Angrebet i Houla begyndte som et bombardement. Herefter gik bevæbnede mænd fra dør til dør og myrdede hele familier. - AP

Øjenvidner om Houla-massakren: Drabsmænd gik fra dør til dør

»Jeg hørte dem ikke slå døren ind, for vi låser aldrig døren«, fortæller bedstemor, der mistede hele sin familie.

Annoncer
Annoncer

Seneste TV Internationalt

00:26

29. maj. KL. 11.41 TV Her rammer jordskælvet Italien