Annonce
Annonce

Mest læste

Jobannoncer

Se ugens job-annoncer i tillægget Viden
Internationalt 9. feb. 2012 KL. 12.28

Etiopisk premierminister taler om benådning af svenske journalister

To terrordømte svenske journalister i Etiopien kan blive benådet, hvis de erkender, at de er kriminelle.

send

Send artikel

Til:

(E-mail, adskil flere med komma)

Fra (E-mail): Besked:
banner
banner
print

To svenske journalister, der er dømt for terrorisme og sidder i fængsel i Etiopien, kan blive benådet og udleveret til Sverige, hvis de erkender, at de er kriminelle og siger undskyld.

Det skriver avisen Dagens Nyheter.

Det er Etiopiens stærke mand, premierminister Meles Zenawi, der åbner op for en eventuel benådning og udlevering.

»Hvis de to journalister erkender, at de er kriminelle, giver en undskyldning for deres fejltagelser og lover ikke at gentage dem, så kan vi overveje at benåde dem«, siger Meles Zenawi i en tale i det etiopiske parlament.

Positivt signal
De to journalister, Martin Schibbye og Johan Persson, blev i december kendt skyldig i terrorvirksomhed i Etiopien og har ikke anket dommen.

De blev anholdt i juli i fjor, efter at de ulovligt var rejst ind i Etiopien og havde taget kontakt med oprørsbevægelsen ONLF, som den etiopiske regering anser for at være en terrorgruppe.

LÆS OGSÅTerrordømte svenske journalister søger om benådning

Udtalelsen har vakt håb om, at de to svenskere bliver benådet, hvis de beder om det.

»Dette er et meget positivt politisk signal. Det giver håb om, at de to kan blive sat på fri fod inden påske eller måske senest til sommer«, siger Kjetil Tronvoll, der er Etiopien-ekspert ved Oslo Universitet.

Måske til påske
Retsvæsenet i Etiopien er tæt knyttet til den politiske ledelse. Iagttagere siger, at de to svenskeres skæbne reelt ligger i hænderne på Meles Zenawi.

Den svenske ambassadør i Etiopien vil ikke kommentere eller forsøge at tolke meldingen fra Meles Zenawi, der tidligere har været meget kritisk over for de to svenskeres handlinger.

Politiske fanger sættes normalt på fri fod i forbindelse med helligdage. Næste helligdag i Etiopien er påsken, der indtræffer den 27. april.

Eksperter tror, det er tænkelig, at de to svenskere sættes på fri fod til den tid.

FACEBOOKBliv ven med Politiken

ritzau

Annonce
Annoncer
Politik
28. maj. KL. 23.32

Økonom: Skattereform er et skridt i den rigtige retning

Regeringen hæver topskattegrænsen - blandt andet på bekostning af boligejerne. Dermed følger de råd fra eksperter.

Gældskrisen
28. maj. KL. 20.24
Kollaps. Den græske økonomi er slem, men måske er den endnu værre, mener landets forhenværende premierminister Lucas Papademos. - Foto: NIKOLAS GIAKOUMIDIS/AP

Græsk eks-leder: Kassen er tom i juni

Det kræver en stabil regering nu, hvis ikke økonomien skal kollapse, siger tidligere ministerpræsident.

Gadeplan
28. maj. KL. 19.40
HÆRVÆRK. Graffiti på statue ved Dronning Louises Bro i København.

Københavnske vejstrækninger har 1,5 stykker graffiti per meter

Der er blevet - en lille bitte smule - længere mellem graffitien i byen. Optælling viser et fald på 0,76 pct. i graffiti i hovedstaden.

Annoncer
Annoncer