I 2010 fik grækerne en hjælpepakke på 110 milliarder euro, og i aftes fik de så en hjælpepakke på 130 milliarder euro.

I alt 240 milliarder euro - knap 1.800 milliarder kroner.

To gange har eurozonen sammen med Den Internationale Valutafond ydet hjælp til Grækenland, men det er langtfra sikkert, at det er sidste gang, at gældsramte Grækenland bliver nødt til at række armen ud til resten af Europa.

Sådan lyder det fra cheføkonom i Sydbank Jacob Graven.

»For det første vil Grækenland uundgåeligt fortsat være i recession i det kommende år, så mange grækere vil føle, at krisen bliver forværret. Der er dog også stor risiko for, at nødlånet til Grækenland kun bliver en stakket frist«, skriver Jacob Graven i en kommentar.

Tidligere har Portugal og Irland fået hjælp af lignende hjælpepakker.

Køber sig tid
Grækenland skal over de kommende år løbende opfylde skrappe betingelser for at få udbetalt de enkelte rater af nødlånet.

Opfylder Grækenland ikke betingelserne, vil eurolandene og Den Internationale Valutafond sandsynligvis smække kassen i over for Grækenland, forudser Jacob Graven.

»Dermed kan man risikere, at den nuværende aftale kun udskyder problemet, så en græsk statsbankerot alligevel bliver en realitet om nogle måneder«.

LÆS MEREInvestorerne tager stikket hjem efter redning af Grækenland

Jacob Graven har et bud på, hvorfor eurozonen nu igen vælger at give et lån til Grækenland.

MARKERING.  Græske gymnasieelever var i går på gaden i Athen for at vise deres bekymring over udviklingen i Grækenland. Foto: AP »En stor del af forklaringen kan være, at man ønsker at købe sig tid til at polstre det finansielle system, så man bedre kan håndtere den turbulens, en græsk statsbankerot vil udløse«, lyder vurderingen fra Jacob Graven.

Tidligere blevet skuffet
Også cheføkonom i Danske Bank, Steen Bocian, mener, at der er stor usikkerhed om fremtiden for Grækenland.

»Vi har jo før troet, at der har været redninger i forhold til sådanne lande i krise, og der må vi konstatere, at vi er blevet skuffede. Derfor mener jeg, at det er for tidligt at sige, at det her er den endelige redning«, siger Steen Bocian ifølge Ritzau.

Hjælpepakken til Grækenland skal reducere den græske gæld fra 160 procent til 120,5 procent af BNP inden 2020. Med pakken følger et markant skærpet tilsyn med landet.

FACEBOOKBliv ven med Politiken