Unge danske akademikere falder helt igennem, når de søger job i EU-systemet.

Finner og svenskere klarer sig dobbelt så godt i konkurrencen om de højtlønnede og magtfulde job i Bruxelles, og hollænderne er mere end fem gange bedre end danskerne til at bestå EU’s adgangsprøver.

»Man kan finde lande i EU, der klarer sig ringere end Danmark. Men alle dem, vi normalt sammenligner os med, klarer sig bedre. Det er ærlig talt en kilde til frustration«, siger Søren Halskov, konsulent ved Danmarks EU-repræsentation i Bruxelles.

Chefgangene bliver næsten tømt for danskere
Over en tredjedel af de danske EU-ansatte går på pension i løbet af få år, og det tømmer stort set chefgangene for danskere, for kun ganske få i laget lige under står på spring til at tage over.

Problemet vokser år for år, i takt med at stadig færre danskere søger ind i EU – og at ansøgerne dumper i langt højere grad end sammenlignelige landes kandidater.

Europaminister Nikolai Wammen (S) erkender problemet og lover, at han i samarbejde med uddannelsesminister Morten Østergaard vil gøre noget ved det.

»Vi må erkende, at prøven og proceduren er en barriere for mange danskere. EU fremstår som et befæstet fort, som det er umuligt at trænge ind i«, siger han.

TEST DIG SELVKan du finde ud af EU-opgaverne?

Allerede sidste år iværksatte Udenrigsministeriet en kampagne, der skulle få flere til at søge og forberede de unge bedre på prøverne. Ikke desto mindre faldt antallet af ansøgere yderligere fra 309 til 257 mellem 2010 og 2011.

Og danske ansøgere har ikke længere den undskyldning, at prøverne er lagt an på paratviden af den slags, der terpes på sydlandske universiteter. Opgaverne er lagt om, så man nu tester evnen til abstrakt tænkning og til at afkode indviklede tekster. Søren Halskov siger:

»Vi troede, omlægningen af prøverne ville favorisere danskerne, men det har altså ikke været tilfældet«.

En afgørende rolle
En af de danskere, der er kravlet helt til tops i systemet, er Jens Nymand-Christensen. Han er direktør i EU-kommissionens generaldirektorat, der svarer til Statsministeriet i Danmark, og han påpeger, at det i praksis kan spille en helt afgørende rolle at have en dansker på rette sted.

Han nævner de danske realkreditlån på boliger som eksempel. Det danske system var tæt på at blive ødelagt i forbindelse med en reform af finansmarkedet sidste år, selv om realkreditten er er et af de mest solide og stabile systemer i Europa.

»Vi er ikke ansat til at forsvare danske synspunkter. Men det er helt i sin orden at advare, hvis man er ved at slå noget i stykker, som fungerer fremragende«, siger Jens Nymand-Christensen.

En hæmsko for varetagelsen af rigets interesser
Peter Nedergaard, EU-professor på Københavns Universitet, er helt enig.

Han peger på, at både myndigheder og interesseorganisationer foretrækker at gå ’danskervejen’ ind i EU-systemet, når de har et problem. Danskerne kender i forvejen baggrunden og konteksten og kan derfor lettere sætte sig ind i sagen og oversætte den for de relevante kollegaer.

»Når der mangler danskere i systemet, er det en enorm hæmsko for varetagelsen af rigets interesser«, siger professoren.

FACEBOOKBliv ven med Politiken