Annonce
Annonce
Annonce
Internationalt 9. apr. 2012 KL. 21.19

Syv politifolk såret af hjemmelavet bombe i Bahrain

Demonstranter kræver den sultestrejkende al-Khawaja løsladt.

send

Send artikel

Til:

(E-mail, adskil flere med komma)

Fra (E-mail): Besked:
print

En hjemmelavet bombe har såret syv politifolk i Bahrain.

Tre af dem er kommet alvorligt til skade.

Det siger en talsmand for indenrigsministeriet i ørkenstaten.

Ifølge talsmanden eksploderede bomben under en protestdemonstration, hvor deltagene krævede, at den sultestrejkende aktivist Abdulhadi al-Khawaja løslades.

LÆS ARTIKELUdenrigsministeriet: al-Khawaja er i live

Han er dansk statsborger, der oprindeligt er fra Bahrain, og han har i to måneder sultestrejket i protest mod den dom på fængsel på livstid, han har fået efter at være kendt skyldig i at ville vælte regimet.

Regner det for at være en terrohandling
Talsmanden siger, at demonstranter kastede brandbomber mod uropoliti i et forsøg på at lokke betjentene ind i Eker, der er et shiamuslimsk område uden for Bahrains hovedstad, Manama.

»Vi regner det for en terrorhandling«, siger talsmanden.

Reuters skriver, at der dagligt er demonstrationer i Bahrain for at få al-Khawaja løsladt.

I 2011 knuste myndighederne i Bahrain med hjælp fra sikkerhedsstyrker fra nabolandet Saudi-Arabien demonstrationer fra det shiamuslimske flertal, der krævede reformer i Bahrain, som regeres af et sunnimuslimsk mindretal.

FACEBOOK Bliv ven med Politiken

ritzau