Annonce
Annonce
Annonce
Internationalt 11. apr. 2012 KL. 06.53

Advokater har mistet kontakt med teenagers drabsmand

Vagtmanden, der skød, menes at have forladt Florida. Hans advokater trækker sig fra sagen.

send

Send artikel

Til:

(E-mail, adskil flere med komma)

Fra (E-mail): Besked:
print

Ingen ved tilsyneladende hvor den 28-årige mand, der i februar dræbte den 17-årige afroamerikaner Trayvon Martin i Florida, befinder sig. Hans advokater har også mistet kontakten til drabsmanden og vil derfor ikke længere repræsentere ham.

Advokaterne Craig Sonner og Hal Uhrig har ikke talt med den 28-årige siden søndag. Begge er bekymrede for hans mentale og fysiske tilstand. Den 28-årige har adskillige gange handlet på egen hånd uden først at søge advokaternes råd, fortæller de.

»Vi har mistet kontakten med ham. Jeg ved ikke, hvad han foretager sig, og hvem han taler med«, sagde Sonner uden for retsbygningen i byen Sanford, hvor den 17-årige Trayvon Martin blev dræbt.

Frygter han er flygtet for at undgå straf
Ifølge advokaterne har den 28-årige mand forladt Florida. En talsmand for Martin-familien siger, at teenagerens forældre frygter, at han er flygtet for at undgå en eventuel sigtelse for drab.

»Det er et dårligt tegn. Det ser ikke godt ud«, siger Ryan Julison på vegne af familien.

Nedskydningen af den sorte teenager har vakt opsigt over hele USA og genåbnet gamle racesår. Præsident Barack Obama har kaldt drabet for en »tragedie« og sagt, at det er »bydende nødvendigt«, at politiet efterforsker alle aspekter af sagen.

LÆS ARTIKLENDrabsmand starter pengeindsamling på nettet

Den 28-årige mand patruljerede området som frivillig i et naboværn, da skyderiet fandt sted.

Hævdede han skød i selvforsvar
Han hævder, at han skød Trayvon Martin i selvforsvar i henhold til den kontroversielle 'stand your ground'-lov, som giver personer udvidede beføjelser til at forsvare sig selv, hvis de føler sig truet. Også uden for deres eget hjem.

En særlig anklager overvejer i øjeblikket, om den 28-årige skal tiltales for teenagedrabet. I går oplyste anklageren, at der i løbet af 72 timer vil blive holdt et pressemøde, hvor der vil blive frigivet nye informationer i sagen.

FACEBOOKBliv ven med Politiken

ritzau