Annonce
Annonce
Annonce
Internationalt 11. apr. 2012 KL. 09.21

Annan: Syriens regering siger, den vil respektere våbenhvilen

Syrien har sendt nye forsikringer til FN-udsendingen om en våbenhvile torsdag.

send

Send artikel

Til:

(E-mail, adskil flere med komma)

Fra (E-mail): Besked:
print

Det arabiske oprør

FN's særlige udsending til Syrien, Kofi Annan, ser håb for en »forbedret situation« i den syriske konflikt i morgen, hvor tidsfristen for en våbenhvile udløber.

»Jeg har modtaget forsikringer fra den syriske regering om, at den vil respektere våbenhvilen, siger Annan.

Meldingen fra Damaskus kommer mindre end 24 timer, før tidsfristen for at indstille alle fjendtligheder udløber.

Annan advarer mod katastrofale følger
»Hvis alle respekterer våbenhvilen klokken seks torsdag morgen, vil vi have forbedrede betingelser på landjorden«, siger Annan, som er i Iran for at vinde støtte til fredsplanen, der er kommet i stand via initiativer fra FN og Den Arabiske Liga.

Annan understreger, at det vil få katastrofale følger, hvis konflikten bliver yderligere optrappet.

Iranske ledere siger, at »det syriske styre skal have muligheden for at gennemføre fredsplanen«.

LÆS OGSÅSyrien og Tyrkiet er røget i verbal grænsekrig

Annan appellerer til FN's Sikkerhedsråd om at kæmpe for at undgå et sammenbrud i bestræbelserne på at få stoppet konflikten, hvor Damaskus indtil nu har undladt at stoppe bombardementer af syriske byer.

Det syriske styre har undladt at leve op til løfter om at trække militæret ud af byerne.

Hillary Clinton forventer råt diplomati
USA's udenrigsminister, Hillary Clinton, siger, at hun vil forsøge at lægge mere pres på Rusland ved at påpege, hvordan risikoen for en regulær borgerkrig tager til. Hun siger, at hun venter »råt diplomati« i den kommende tid.

Syriens præsident, Bashar al-Assad, skal foretage et »fundamentalt kursskifte«, hvis våbenhvile skal nås torsdag, har Annan understreget.

Ifølge oprørsgrupper har 1.000 syrere - de fleste civile - mistet livet de seneste to uger.

LÆS OGSÅSyrisk opposition: 1.000 er dræbt inden våbenhvile

FACEBOOK Bliv ven med Politiken

ritzau