Annonce
Annonce
Annonce
Internationalt 11. apr. 2012 KL. 22.20

77-årig seriemorder fik igen nej til friheden

Charles Manson, morderisk kultleder fra 1960'erne, må vente yderligere 15 år på friheden.

send

Send artikel

Til:

(E-mail, adskil flere med komma)

Fra (E-mail): Besked:
print

En af USA's allermest berygtede kriminelle, den racistiske seriemorder Charles Manson, bliver bag tremmer.

Den nu 77-årige, livstidsdømte amerikaner blev nægtet prøveløsladelse, og dermed bliver han siddende i sin fængselscelle, hvor han har tilbragt mere end 40 år.

Prøveløsladelsesnævnet i Californien lægger i deres afslag vægt på, at Manson ikke viser tegn på rehabilitering.

Tatoveret med hagekors i panden
Et billede af Manson med fuldskæg blev offentliggjort i sidste uge. Det er dateret juni 2011 og viser, at han stadig har en tatovering af det nazistiske hagekors i panden.

Han stod tilbage i 1960'erne spidsen for en dommedagskult og udtænkte et uhyggeligt mordplot om at slå mennesker ihjel i 'hvide' kvarterer og derefter tørre skylden af på sorte amerikanere for at starte en racekrig i USA.

Mansons sygelige verdensbillede kulminerede i Tate-LaBianca mordene i august 1969, da hans tilhængere i en blodrus dræbte syv tilfældige mennesker.

Heriblandt den højgravide skuespillerinde Sharon Tate, der var gift med filminstruktøren Roman Polanski.

Fra dødsdom til livstid
I marts 1971 dømte en jury Charles Manson og tre kvindelige kultmedlemmer til døden for de syv drab. Året efter blev dommen ændret til fængsel på livstid.

Manson sidder i Corcoran State Prison, der ligger 300 kilometer fra storbyen Los Angeles i Californien. Han har allerede fået afslag på 11 ansøgninger om prøveløsladelse og har altid fastholdt, at han ikke var involveret i drabene.

Manson får næste gang sin sag for prøveløsladelsesnævnet om 15 år.

FACEBOOKBliv ven med Politiken

ritzau