Annonce
Annonce
Annonce
Internationalt 16. apr. 2012 KL. 05.55

Afghanske myndigheder: 18 times kampe i Kabul er slut

Afghanske myndigheder oplyser, at kampene i hovedstaden er forbi, og at samtlige oprørere er blevet dræbt.

send

Send artikel

Til:

(E-mail, adskil flere med komma)

Fra (E-mail): Besked:
print

De faldne soldater

Siden 2002 er dusinvis af danske soldater faldet i Aghanistan - de fleste som følge af vejsidebomber.

18 timers voldsomme kampe i den afghanske hovedstad Kabul er slut. Det oplyser både politi og regeringen i Afghanistan.

»Det seneste nye, vi har fra området omkring parlamentet, er, at angrebet er overstået, og at den sidste oprører, der gjorde modstand, er blevet dræbt«, siger talsmand for politichefen i Kabul Hashmatullah Stanikzai.

Hovedstaden blev søndag ramt af en række koordinerede angreb, hvor ambassader og udenlandske militærbaser kom under beskydning, i det Taleban kalder begyndelsen på oprørernes forårsoffensiv.

Nato hjalp med luftstøtte
Afghanske sikkerhedsstyrker var de første til at gå til modangreb, men en talsmand for natostyrkerne i landet siger, at Nato har hjulpet til med luftstøtte efter anmodning fra afghanerne.

Den amerikanske, den britiske, den tyske og den japanske ambassade kom under angreb, da oprørerne slog til mod den diplomatiske zone i byen.

Oprørerne forsøgte også at storme parlamentsbygningen, hvor det kom til skudkampe med politikere og deres sikkerhedsvagter, der skød tilbage mod oprørerne fra taget af bygningen.

LÆS OGSÅTaleban: Vi vil angribe igen

Uden for hovedstaden gik oprørerne til angreb på regeringsbygninger i provinsen Logar, lufthavnen i Jalalabad og en politistation i byen Gardez i provinsen Paktya. Her blev en Nato-helikopter sat ind mod oprørerne.

Angrebene vækker bekymring for sikkerhedssituationen i Afghanistan, hvor Nato forbereder sig på at trække 130.000 soldater ud ved udgangen af 2014 og overgive ansvaret til afghanske styrker.

Den amerikanske ambassadør, Ryan Crocker, siger, at de afghanske sikkerhedsstyrkers evne til at besvare angrebene viser et »klart tegn på fremskridt«.

FACEBOOKBliv ven med Politiken

ritzau