Annonce
Annonce
Annonce
Internationalt 25. apr. 2012 KL. 16.55

CNN: Gingrich opgiver kampen om Det Hvide Hus

Kilder tæt på Newt Gingrich oplyser, at han er på vej til at afblæse kampagne.

send

Send artikel

Til:

(E-mail, adskil flere med komma)

Fra (E-mail): Besked:
print

Valgkamp i USA


Newt Gingrich vil i næste uge officielt smide håndklædet i ringen og stoppe kampen for at blive republikanernes præsidentkandidat.

Det siger flere kilder tæt på Gingrich til den amerikanske tv-station CNN.

Den moderate og midtersøgende Gingrich vil samtidig give sin fulde opbakning til den anden kandidat Mitt Romney, som vandt gårsdagens primærvalg i staterne Delaware, New York, Rhode Island, Pennsylvania og Connecticut.

Har vundet to delstater
Ifølge CNN's kilder er planen omkring Gingrichs afgang ikke på plads endnu, men han vil formentlig holde sit sidste kampagnemøde på tirsdag i Washington.

Newt Gingrich

  • 68 år, tidligere formand for Repræsentanternes Hus.
  • Ingen kandidat har oplevet så stor en rutsjetur i meningsmålingerne som Newt Gingrich.
  • Når den republikanske veteran er på toppen, er han en skarp debattør, hvilket han blandt andet viste i South Carolina. Et frontalangreb på en CNN-journalist, der spurgte til hans privatliv, var et af elementerne, der førte til hans store sejr i sydstaten.
  • Til gengæld er der mange af Gingrichs partifæller, som har glemt, at han i sin tid som formand for Repræsentanternes Hus var kendt som en excentrisk, uforudsigelig og upålidelig leder. Han har også været udsat for særdeles hårde reklame-angreb fra Romneys støtter.
  • Efter South Carolina har han ikke kunnet holde dampen, og mange konservative har ønsket, at han ville trække sig, så de kunne danne fælles front mod Romney. Det har Gingrich, som er berygtet for at have et af de største egoer i amerikansk politik, nægtet.

Tidligere på måneden trak Rick Santorum sig, så tilbage står dermed kun Mitt Romney og Ron Paul.

Mitt Romney er imidlertid en næsten helt sikker vinder, da både Paul og Gingrich halser langt bag efter: Gingrich har hidtil kun vundet to primærvalgs-opgør i de amerikanske delstater: Georgia og South Carolina.

Paul har slet ikke vundet nogen.

LÆS MERERomney: Santorum var en værdig modstander

Da der efter gårsdagens valg blev sået endnu mere tvivl om Newt Gingrichs chancer for at blive republikanernes præsidentkandidat, sagde han, at han ville overveje sit kandidatur.

Han tilføjede samtidig, at han havde 23 møder i North Carolina denne uge, og at han agtede at deltage i dem alle.

Den amerikanske politikers kampagnekasse har på det seneste været ved at løbe tør. Derfor begyndte han blandt andet at tage penge for at stille op til fotografering sammen med potentielle vælgere.

Samtidig fyrede han en tredjedel af sine ansatte, skiftede kampagneleder og skar ned på sin deltagelse i resten af valgkampen.

FACEBOOKBliv ven med Politiken