Annonce
Annonce
Annonce
Internationalt 26. apr. 2012 KL. 23.36

Svenskerne erklærer krig mod myg: De skal bombes fra helikoptere

Myndighederne i Dalälven forbereder helikopterangreb mod de blodtørstige insekter.

send

Send artikel

Til:

(E-mail, adskil flere med komma)

Fra (E-mail): Besked:
print

De blodtørstige insekter skal udryddes med alle midler.

Sådan lyder krigserklæringen fra myndighederne i området omkring Dalälven i Sverige. Dalälven er en flod i Mellemsverige, der løber fra Norge og Dalarna.

De lokale myndigheder har fået miljøministerens godkendelse til at føre krig fra luften. Myggene skal nemlig bombes fra helikoptere, skriver Aftonbladets netavis.

LÆS OGSÅSvensk by under belejring af myg

Sveriges miljøminister, Lena Ek (Centerpartiet), der har givet grønt lys, siger:

»Folk får det meget dårligt, når der er så mange myg«.

Masseforekomsten af myg har i nogle år været så pinefuld, at folk ikke har været i stand til at opholde sig udendørs uden at blive omringet af de stikkende insekter.

LÆS OGSÅMyggene er overalt lige nu

For at redde årets sommer tager myndighederne drastiske midler i brug, og vil blandt andet fra helikoptere oversprøjte et 9.000 hektar stort område med pesticider. Målet er at udrydde myggelarverne.

Planerne om at sprøjte med pesticider vækker bekymring hos borgerne.

»Det er klart, at de mennesker, der bor i området, er bekymrede, og vi forsøger at gøre det så godt som muligt for dem«, siger miljøminister Lena Ek til Aftonbladet.

FACEBOOKBliv ven med Politiken