Annonce
Annonce
Annonce
Internationalt 28. apr. 2012 KL. 20.38

Svensk tv: DDR-fanger arbejdede for Ikea

send

Send artikel

Til:

(E-mail, adskil flere med komma)

Fra (E-mail): Besked:
print

Politiske fanger i det tidligere DDR var billig arbejdskraft for møbelgiganten Ikea, hævder svensk dokumentar.

En svensk tv-dokumentar retter en anklagende finger mod en af Sveriges største og mest kendte virksomheder, møbelkæden Ikea.

I det daværende Østtyskland (DDR) blev politiske fanger brugt inden for produktionen, og ifølge tv-programmet 'Uppdrag granskning' var Ikea en af de virksomheder, der benyttede de politiske fanger som billig arbejdskraft.

Beviset for det skal være fundet i det østtyske sikkerhedspoliti Stasis arkiver, fremgår det af programmet, der sendes på svensk tv onsdag.

Ikea: Det er uacceptabelt
Ikea afviser anklagerne og skriver i en pressemeddelelse, at virksomheden i 1970'erne og 1980'erne foretog regelmæssige besøg på fabrikkerne i DDR for at kontrollere, at alt var i orden.

»Vi var tydelige i vores krav dengang som nu. Ikea har aldrig accepteret en sådan måde at drive virksomhed«, skriver Ikea.

Efter en kritisk tysk tv-dokumentar undersøgte Ikea sidste år påstanden om, at der blev brugt politiske fanger til at fremstille de populære møbler.

Og nu da svensk tv er kommet frem med anklagen, vil møbelgiganten grave videre i Stasis arkiver.

»Vi har bedt om dokumenter fra gamle Stasiarkiver og interviewer personer inden for Ikea, som var med dengang. Hidtil findes der ingenting der tyder på, at vi skulle have anbefalet at anvende fanger i produktionen eller have kendt til det«, siger Jeanette Skjelmose, der er såkaldt sustainability manager i Ikea.

Urskov fældet i Rusland
Hun mener, at de nye anklager er kommet frem, efter at to tidligere politiske fanger fra DDR sidste år fortalte tyske medier, at de muligvis havde fremstillet møbeldele for Ikea under deres tid i fængslet.

Fangerne havde også set korrespondance på svensk.

Tv-programmet 'Uppdrag granskning' har tidligere kritiseret den svenske møbelgigant for at fælde urskov i Rusland.

Lørdag protestere demonstranter uden for otte Ikea-varehuse rundt om i Sverige.

FACEBOOKBliv ven med Politiken

ritzau