Kansler Angela Merkels parti, CDU, har indledt en danskfjendtlig kampagne i et sidste forsøg på at bevare regeringsmagten i Tysklands nordligste delstat, Schleswig-Holstein.

CDU’s i hast indsatte spidskandidat i delstaten, den 47-årige Jost de Jager, advarer i en skræmmekampagne mod en ustabil »danskerkoalition« i Kiel - en såkaldt »danskerlyskurv«.

Hermed menes en regeringskoalition af Socialdemokratiet, De Grønne og Sydslesvigsk Vælgerforening, SSV, der repræsenterer det danske og frisiske mindretal i delstaten.

Stor opbakningen til socialdemokrater
Schleswig-Holstein går til valg næste søndag. Ifølge meningsmålingerne ønsker 50 procent af slesvig-holstenerne, at Socialdemokratiet igen kommer til magten.

Advarsel.  CDU’s valgplakat advarer mod en koalition med SSV som deltager. Kun 31 procent ønsker, at CDU fortsat stiller med delstatens ministerpræsident. Men samtidig viser den seneste meningsmåling over partiernes tilslutning, at regeringsforhandlingerne kan blive svære. Det er denne usikkerhed, CDU nu udnytter i valgkampens slutspurt med sit angreb på det danske mindretal.

»Det er en ubegribelig fladpandet skræmmekampagne«, siger Anke Spoorendonk til Politiken.

LEDERAnti-dansk kampagne passer ikke det gode naboskab

Spoorendonk har i mange år siddet i landdagen i Kiel for SSV, og den populære dansksindede politiker er også i dag partiets spidskandidat.

Partiet er ifølge en nu 57 år gammel aftale mellem Danmark og Tyskland fritaget for den høje tyske spærregrænse på 5 procent. I meningsmålingerne står partiet i dag til at få 4,5 procent af stemmerne på søndag.

Er CDU’s kampagne fremmedfjendsk?

»Ja fuldstændig! Det er yderst nedsættende at tale om en »danskerkoalition«. CDU ødelægger forholdet til mindretallet endnu mere, end det er ødelagt i forvejen«, siger Spoorendonk.

Er det danske mindretal upopulært?

»Nej, de dansksindede er ikke upopulære. CDU vil bare forhindre dannelsen af en ny regering, hvor SSV kan blive udslagsgivende, og så tager man med i købet, at forholdet til mindretallet ødelægges«.

12.000 til demonstration
Der har længe være krise mellem det danske mindretal og den nuværende regeringskoalition bestående af CDU og det liberale FDP.

Regeringen besluttede i 2010 at opsige aftalen om at støtte de danske skoler på samme vis som de normale tyske skoler – i strid med aftalen fra 1955. Det danske mindretals skoler skal i stedet behandles som privatskoler, der selv må finansiere en del af deres udgifter.

Sidste weekend demonstrerede 12.000 dansksindede i Flensborg mod nedskæringerne og krævede ligeberettigelse. Efter at CDU svarede igen med sin danskfjendtlige kampagne, skrev den tosprogede Flensborg Avis på lederplads:

»Den konservativt ledede regerings sindelagsbestemte økonomiske diskriminering af mindretalsskolerne afsløres som langt mere end den hævdede økonomiske nødvendighed. Janteloven hamres i hovedet på mindretallet ved at underkende SSV’s politiske fuldgyldighed«.

Moderne pædagogik
De borgerlige partier har længe set skævt til de danske skoler, som byder på mere moderne pædagogiske tilbud end det normale tyske skolesystem, der ifølge OECD er et af de mest socialt uretfærdige i hele EU.

Mange tyske forældre forsøger at få deres børn meldt ind i de danske skoler. Samtidig bliver det skandinaviske skolesystem i stigende grad forbillede for reformkræfter i hele Tyskland.

I 2008 indviedes A.P. Møller Skolen i Schleswig by. Gymnasiet er det andet danske i landsdelen og regnes for et af de bedst udstyrede gymnasier i Tyskland. Det er ikke blevet lige vel modtaget overalt.

Vreden afspejler sig direkte i Jost de Jagers kampagne:

»Danskerkoalitionen« står for »en march tilbage til højere gældsætning og ideologisk ligemageri i uddannelsespolitikken. Det er det stik modsatte, vores delstat har brug for«.

Også skarp kritik i 80'erne
For to år siden nedstemte et flertal af borgerne i nabodelstaten Hamburg en socialdemokratisk-grøn skolereform. Regeringskoalitionen i hansestaden Hamburg havde foreslået, at eleverne skulle gå sammen de første seks år, og ikke som i dag i det meste af Tyskland bare fire år, før de blev delt i en gymnasiegren, en almen gren og en såkaldt »hovedskole«, hvis elever ofte er indvandrerbørn.

Kampagnen mod det danske mindretal er ikke ny. I 1987 tordnede den daværende bayerske ministerpræsident Franz Josef Strauss imod den tanke, at »Schleswig-Holstein skal regeres af en dansker«.

Dengang var mindretallet repræsenteret af den legendariske Karl Otto Meyer i landdagen i Kiel. I 2005 kørte CDU også massivt på angst for de dansksindede i landdagen.

FACEBOOKBliv ven med Politiken