Annonce
Annonce
Annonce
Internationalt 16. maj. 2012 KL. 11.02

Vidner: FN overværede nedslagtning i Syrien

Angreb på et begravelsesoptog har dræbt mindst 21 mennesker.

send

Send artikel

Til:

(E-mail, adskil flere med komma)

Fra (E-mail): Besked:
print

Det arabiske oprør

Hvide FN-vogne fra observatørmissionen i Syrien er blevet fanget midt i et voldsomt angreb i byen Khan Sheikoun.

En vejsidebombe eksploderede ved fire FN-køretøjer og beskadigede tre ud af fire vogne, har FN oplyst i en pressemeddelelse. Ingen FN-ansatte kom til skade ved angrebet, der fandt sted i går.

Men samtidig, ganske tæt på FN-bilerne, blev et begravelsesoptog angrebet, og mindst 21 civile blev dræbt, oplyser organisationer, der støtter oprøret mod styret i Syrien.

Øjenvidner bekræfter såvel angrebet som FN's tilstedeværelse over for AP og New York Times.

LÆS ARTIKEL Blodig mandag koster over 30 livet i Syrien

Kan tvinge FN til at åbne munden
Det er endnu uklart, præcist hvor tæt, FN-vognene var på et angreb mod civile i begravelsesoptoget. Men det kan være afgørende.

Ifølge AP's korrespondent vil det nemlig lægge et pres på FN-observatørerne, hvis de har været helt tæt på en bevidst nedskydning af civile.

Har observatørerne stået midt i et angreb, bliver de nødt til at beskrive offentligt, hvilke overgreb mod civilbefolkningen, de oplever og registrerer i Syrien, vurderer korrespondenten. Indtil videre rapporterer observatørerne tilbage til FN, men ikke ud til offentligheden.

Kaos og sandaler på jorden
Ifølge New York Times var begravelsen en ceremoni for en mand, som blev dræbt af regeringsstyrker to dage tidligere.

De fremmødte blev overraskede over at se en FN-konvoj trille ind i byen og køre i retning af kvarterer, hvor regeringsstyrkerne holdt til.

FN's tilstedeværelse fik flere af deltagerne i processionen til at tage flere chancer og bevæge sig tættere på kontrolposter til de regeringskontrollerede områder, end de normalt ville gøre. Da de kom på skudhold, åbnede regeringssoldaterne ild imod optoget.

Det var kaos, der lå lig på jorden og folk løb fra et hjørne til et andet

Vidne til New York Times

»Det var kaos, der lå lig på jorden og folk løb fra et hjørne til et andet«, siger en anonym, lokal læge til New York Times.

»Det lykkedes mig at bære en mand væk, der var skudt i hovedet, men han døde desværre få minutter senere«.

En video fra angrebet viser, hvordan sandaler blev efterladt overalt på jorden, da folk flygtede fra angrebet.

SE YOUTUBE-LINK fra angrebet(eksternt link, uofficiel optagelse)

Mindst 9.000 dræbte
Oprøret i Syrien begyndte i marts 2011 som fredelige demonstrationer imod præsident Bashar al-Assad.

Siden har regeringsstyrkernes kamp mod oprørere dræbt mindst 9.000 mennesker ifølge FN's beregninger.

LÆS OGSÅ EU skærper atter Syrien-sanktioner

Trods en fredsaftale, der blev forhandlet på plads af tidligere FN-generalsekretær Kofi Annan, fortsætter de stadige angreb på civile. Mere end 200 FN-observatører opholder sig i øjeblikket i Syrien.

FACEBOOKBliv ven med Politiken