Et mere end 500 år langt ægteskab mellem den norske kirke og stat ophører 21. maj, når de 169 stortingsrepræsentanter i det norske parlament samles for at vedtage en række ændringer i landets kirkelov.

Samlingen markerer et brud mellem stat og religion, idet den evangelisk-lutherske statskirke fra og med stortingsbeslutningen vil overgå til blot at være folkekirke.

DEBATHvornår følger vi efter Sverige og Norge og adskiller kirke og stat?

Lovforslaget blev forleden præsenteret af repræsentanter for samtlige partier i parlamentet, og det er således også et enigt Storting, der på mandag træder sammen for at vedtage lovændringerne.

Bemærkelsesværdigt er det, at også den norske kirkes øverste organ, Kirkemøtet, har været fortaler for en ændring af kirkens status i det norske samfund. En helt centralt argument for de gejstelige har været, at en ligestilling mellem landets forskellige trosretninger må indebære, at beslutningsmyndigheden i kirkelige anliggender flyttes fra parlament og regering til kirkens egne organer, skriver kirken.no.

»Man har været forsigtig med at kræve for store forandringer, men faktisk har majoriteten i kirken ønsket endnu mere omfattende ændringer. Nogle har frygtet en udhuling, men langt de fleste har ønsket en kirke, der fungerer uden statslig indblanding, og det får de med den nye kirkelov«, forklarer dr.theol. og rektor på Menighedsfakultetet i Oslo Vidar Leif Haanes til Kristeligt Dagblad.

Norge bliver med ændringerne det andet skandinaviske land, der officielt adskiller stat og religion, skønt den evangelisk-lutherske kirke efter på mandag fortsat vil være forankret i den norske lovgivning.

Sverige gennemførte en lignende ændring i år 2000.

FACEBOOKBliv ven med Politiken