Annonce
Annonce
Annonce
Internationalt 28. maj. 2012 KL. 22.17

Syrisk regime: Islamister begik massakre

Den syriske regering beskylder militante islamister for massakren i Houla, hvor 108 mennesker blev dræbt.

send

Send artikel

Til:

(E-mail, adskil flere med komma)

Fra (E-mail): Besked:
print

Det arabiske oprør

Det var militante islamister, som massakrerede 108 mennesker i den syriske by Houla fredag og natten til lørdag.

Det siger den syriske regering i et brev til FN's Sikkerhedsråd.

Menneskeretsorganisationer har ellers citeret overlevende, andre vidner og aktivister for at sige, at de mange mennesker blev dræbt af den syriske hærs artilleri. Angrebet er blevet fordømt af FN's sikkerhedsråd.

LÆS OGSÅFN fordømmer syrisk massakre i Houla

Brevet offentliggøres i de statslige syriske medier, og her siger det syriske udenrigsministerium, at Syriens hær forsvarede sig selv mod væbnede terrorgrupper.

Disse grupper, hedder det i brevet, bestod af hundredvis af mænd, der så begik massakren.

Ministeriet siger, at morderne brugte knive, hvilket beskrives som militante islamisters signatur.

Annan: Det er en tragedie
Kofi Annan, udsending til Syrien for FN, siger, at den »tragiske« massakre er en rystende begivenhed med store konsekvenser.

LÆS MEREChokeret Kofi Annan forsøger på ny at mægle i Syrien

Han tilføjer, at de, der begik massakren, skal holdes ansvarlige, og så opfordrer han til, at alle, der har et våben, overholder hans fredsplan for at standse konflikten og indgår en våbenhvile.

FACEBOOKBliv ven med Politiken

ritzau