Annonce
Annonce
Annonce
Internationalt 30. maj. 2012 KL. 10.27 opdateret 30. maj. 2012 KL. 11.00

Britisk højesteret sender Assange til Sverige

Anklaget. To svenske kvinder har anklaget stifteren af Wikileaks, Julian Assange for seksuelle overgreb. Nu har den britiske højesteret besluttet, at australieren kan udvises til Sverige. - Foto: Kirsty Wigglesworth/AP

Anklaget. To svenske kvinder har anklaget stifteren af Wikileaks, Julian Assange for seksuelle overgreb. Nu har den britiske højesteret besluttet, at australieren kan udvises til Sverige. - Foto: Kirsty Wigglesworth/AP

Stifteren af Wikileaks skal udleveres til retsforfølgelse i Sverige.

send

Send artikel

Til:

(E-mail, adskil flere med komma)

Fra (E-mail): Besked:
print

Wikileaks

Wikileaks.org blev lanceret i 2006 og beskriver sig selv som en medie-organisation, der ikke har til formål at tjene penge.

Deres formål er derimod at bringe vigtig information til offentlighedens kendskab, ved at anonyme kilder kan uploade fortrolige dokumenter og tv-klip på hjemmesiden.

I 2010 skabte WikiLeaks ravage med sine afsløringer fra Afghanistan-krigen. Senere fortsatte afsløringerne med dokumenter om Irak-krigen.

Organisationen har også vakt furore ved at offentliggøre 250.000 lækkede dokumenter fra USA’s udenrigstjeneste. De blev tilsyneladende kopieret af en soldat på en militærbase i Irak og overdraget Wikileaks, der gik i gang med at dele dokumenterne med udvalgte medier.

Stifteren af Wikileaks Julian Assange skal udleveres til Sverige, hvor han er tiltalt for voldtægt og seksuelle overgreb på to kvinder.

Forsvareren for Assange, som ikke var mødt op i retten i dag, Dinah Rose har bedt om og fået to uger til at overveje, om hun vil bede den britiske højesteret om at genåbne sagen.

To af de syv højesteretsdommere modsatte sig afgørelsen og mente ikke, at Assange skulle udleveres.

Kan anke sag til menneskeretsdomstol
Julian Assange er bedst kendt for at afsløre hundredetusindvis af hemmelige amerikanske dokumenter, heriblandt en video, som viste amerikanske styrker nedskyde en gruppe civile irakere og journalister, de troede var oprørere.

LÆS OGSÅAssange interviewer Hizbollah-leder på tv

Assange kan muligvis anke afgørelsen til Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol, men advokater siger ifølge AP, at det er usandsynligt, at det vil holde udleveringen tilbage i længere tid.

Stod bag afsløring af kvart millioner dokumenter
Assange stod desuden bag offentliggørelsen af en kvart million fortrolige indberetninger fra det amerikanske udenrigsministerium, hvilket fik Washington til at rase og destabiliserede det amerikanske diplomati på verdensplan.

Den 40-årige australiers indsats blev dog forplumret, efter at to svenske kvinder anklagede ham for krænkelse og voldtægt under et besøg til Sverige i midten af 2010.

LÆS OGSÅWikiLeaks-stifter vil vælges til parlament

Nægter sig skyldig
Assange nægter enhver skyld og hævder, at alle parter var indforståede med det seksuelle samkvem, der fandt sted. Alligevel har han nægtet at tage til Sverige, da han siger, at han ikke mener, at han vil få en retfærdig rettergang dér.

Assange blev anholdt og fængslet i Storbritannien i december 2010, men blev løsladt mod kaution. Han har siden siddet i husarrest, mens han afventede sin dom.

Forud for retssagen havde en gruppe Wikileaks-tilhængere samlet sig foran Londons højesteret for at vise solidaritet med den 40-årige internet-aktivist, som har brugt størstedelen af de seneste to år på at kæmpe imod forsøg på at udlevere ham til Sverige.

FACEBOOKBliv ven med Politiken