Annonce
Annonce
Annonce
Internationalt 2. jun. 2012 KL. 22.17

Canadisk politi: Ligdele sendt med posten tilhørte kinesisk studerende

Den mistænkte for mordet, pornoskuespilleren Magnotta, er på Interpols most wanted-liste.

send

Send artikel

Til:

(E-mail, adskil flere med komma)

Fra (E-mail): Besked:
print

Politiet i Canada har identificeret offeret for et makabert drab, hvor morderen sendte ligdele rundt med posten til Canadas politikere.

Det drejer sig om Jun Lin, en 33-årig kinesisk universitetsstuderende, der har boet i Montreal siden juli sidste år.

Ifølge politiet havde den afdøde studerende haft et forhold til manden, de mistænker for at være morderen: Den 29-årige pornoskuespiller Luka Rocco Magnotta.

Det er ikke en film, det er ikke noget, der er opstillet. Det er et virkeligt menneske, der bliver halshugget foran kameraet

Canadisk politi

Det skriver AP.

Voldsom video
Jun Lin blev formentlig dræbt natten mellem 24. og 25. maj, hvorefter Magnotta formodentlig flygtede til Frankrig.

Politiet mener, at Magnotta har filmet mordet og herefter lagt filmen ud på internettet. Videoen viser en mand, der stikker en anden mand med en issyl, mens offeret ligger nøgen og bundet, ligesom han forgriber sig seksuelt på offeret og skærer hans hals over.

»Det er ikke en film, det er ikke noget, der er opstillet. Det er et virkeligt menneske, der bliver halshugget foran kameraet«, har canadisk politi sagt.

LÆS OGSÅ Canadisk morder lagde drabsvideo på internettet

Tre dage efter mordet opsøgte en af Jun Lins venner hans bopæl for at se, hvorfor han ingen havde set noget til ham på det seneste. Da Jun Lin ikke var i sin lejlighed, kontaktede vennen politiet.

Wanted.  Interpol vil vældig gerne have fat i Luka Magnotta.Nogenlunde samtidig ankom en pakke med en afskåret fod til det canadiske konservative partis hovedkvarterer. En hånd var på vej til det Canadas Liberale Parti, men blev inden da opdaget på et postkontor.

Og en torso blev fundet i en kuffert på en losseplads i Montreal, tæt på Magnottas lejlighed. Andre kropsdele mangler fortsat.

LÆS OGSÅ Politikere modtager ligdele med posten: Canadisk politi jagter pornoskuespiller

Magnotta, Newman og Romanov
Luka Rocco Magnotta er født i Toronto, Canada, med navnet Eric Clinton Newman, og han kendes også under navnet Vladimir Romanov. Han er 1,78 centimeter høj og har blå øjne og mørkt hår.

Vidnet Nina Arsenault, som er transseksuel, fortæller AP, at hun har haft et forhold til Magnotta for over ti år siden, da han var 18 og hun var 28 år gammel. Dengang var han stofmisbruger med et voldsomt temperament, som af og til vendte sin vrede mod sig selv.

»Han var hidsig, selvoptaget, manipulerende, vred og aggressive«, har hun fortalt.

Skrev manuel til at forsvinde
Magnotta havde en tendens til at slå sig selv oven i hovedet eller andre steder på kroppen.

»Det skete meget ofte, som en slags tvangshandling, han ikke kunne holde op med«.

At politiet mener, han befinder sig i Frankrig er baseret på beviser fundet i lejligheden samt en blog, han har skrevet for flere år siden om, hvordan man kan gå under jorden.

FACEBOOKBliv ven med Politiken