Annonce
Annonce
Annonce
Internationalt 4. jun. 2012 KL. 13.32

Ny tysk delstatsregering sparer halv milliard på Femern

Berlin bør overtage projektet, lyder det fra Slesvig-Holsten, hvor det danske mindretalsparti er med i regeringen .

send

Send artikel

Til:

(E-mail, adskil flere med komma)

Fra (E-mail): Besked:
print

Den nye delstatsregering i Slesvig-Holsten, som består af SPD, Grønne og det danske mindretalsparti SSW, har sparet 60 millioner euro (445 millioner kroner) væk til investeringer i baglandet på tysk side.

Samtidig bedyrer regeringen, at den fortsat vil overholde den dansk-tyske traktat om en Femern-forbindelse.

Det bekræfter den nye kultur- og justitsminister fra det danske mindretalsparti, Anke Spoorendonk, over for netavisen nordschleswiger.dk

Regningen forsøges sendt til Berlin
Spoorendonk henviser til, at den tidligere borgerlige regering i delstaten Slesvig-Holsten har afsat godt 400 millioner kroner.

Men midlerne er ikke lovbundne udgifter, og derfor mener den nye regering, at Forbundsregeringen i Berlin bør betale, da projektet er af national interesse.

»Hvis budgettallene for forbindelsen bliver langt større end ventet, bør mulighederne for en ny forhandling mellem vore lande undersøges, men vi holder fast i vores tilsagn om, at der ikke skal ændres i den dansk-tyske traktat«, understreger Spoorendonk.

LÆS OGSÅFemern-forbindelsen forventes at blive forsinket

På spørgsmålet om fjernelsen af disse 60 millioner euro ikke bare er en ny raffineret måde for at forhindre eller forsinke projektet på baggrund af modstanden især hos de tyske Grønne, siger Spoorendonk:

»Det er i hvert fald ikke noget trick fra SSW´s side til netavisen«.

FACEBOOK Bliv ven med Politiken

ritzau