Annonce
Annonce
Annonce
Internationalt 9. jun. 2012 KL. 21.08

USA's justitsminister vil finde sladrehank bag lækage om dødsliste

Nu skal det undersøges, hvem der står bag lækage af påståede dødslister.

send

Send artikel

Til:

(E-mail, adskil flere med komma)

Fra (E-mail): Besked:
print

Nu skal to offentlige anklagere undersøge, hvem der har lækket påstande om amerikanske dødslister til medierne.

Det offentliggjorde den amerikanske justitsminister, Eric Holder, i går.

LÆS ARTIKELObama afviser læk af dødsliste til pressen

Den seneste uge har flere amerikanske aviser bragt artikler, der sandsynliggør, at præsident Barack Obama har en hemmelig dødsliste over terrorister, der er mål for droneangreb. Derudover er det også blevet hævdet, at præsidenten gav ordre til hemmelige virusangreb på Irans atomanlæg.

Artiklerne er skrevet på baggrund af to bøger, hvor anonyme og navngivne kilder afslører, at Obama angiveligt står bag en række hemmelige sikkerhedspolitiske tiltag.

Mistanke til præsidenten
Efter de mange skriverier fremsatte den republikanske toppolitiker John McCain en mistanke om, at lækagen stammer fra Det Hvide Hus, som et led i at fremme Obamas genvalg.

Obama har mødt massiv kritik, på baggrund af artiklerne. Han beskyldes for at føre en umenneskelig og hård sikkerhedspolitik.

McCain mener, at præsidenten på trods af kritikken har en interesse i, at sådanne oplysninger lækkes.

Det skyldes ifølge den tidligere republikanske præsidentkandidat, at mange på baggrund af offentliggørelserne, vil opfatte Obama som en stærk præsident, der beskytter amerikanske interesser.

De påstande har en talsmand for præsident Barack Obama fuldstændig afvist.

LÆS OGSÅMcCain mistænker Obama for at lække dødsliste til pressen

Indtil nu har FBI stået bag efterforskningen, som nu bliver overtaget af to erfarne anklagere, der uafhængigt af hinanden skal stå for undersøgelserne.

FACEBOOK Bliv ven med Politiken