Annonce
Annonce
Annonce
Internationalt 14. jun. 2012 KL. 23.01

Sveriges konge kaldes horekarl på sølvmønt

Svenske enkroner med majestætsfornærmelse er i omløb i Sverige.

send

Send artikel

Til:

(E-mail, adskil flere med komma)

Fra (E-mail): Besked:
print

En falskmøntner er på spil i Sverige.

Det er sågar en humoristisk én af slagsen. Vedkommende har forfalsket den svenske enkrone-mønt, som i originaludgaven har påtrykt »Carl XVI Gustaf Sveriges konung«.

På den falske udgave står der en decideret majestætsfornærmelse:

»Vår horkarl till kung«. (Vor horekarl af en konge, red.).

Sveriges Carl Gustav er de seneste år blevet en upopulær konge blandt mange svenskere som følge af en række skandaler.

Usædvanlig forfalskning
Ifølge den svenske nationalbank er mønten meget professionelt udført, og den ligner ved første øjekast en rigtig enkrone, skriver svenske Svd Nyheter.

LÆS OGSÅSexbillede med svensk konge er falsk

Ian Wiséhn, der er museumsdirektør på Kungliga Myntkabinettet, siger til det svenske nyhedsbureau TT, at det er meget usædvanligt med forfalskninger af mønter af den type.

Foreløbig har to svenskere fået én af de falske mønter.

LÆS OGSÅEkspert: Kongeligt interview om stripklubber er et krisetegn

En kvinde i Stockholmsområdet tror, at hun fik mønten i byttepenge, da hun købte en flaske vand.

En anden kvinde i byen Piteå opdagede tilfældigt mønten i sin pung, da hun skulle tælle hvor mange penge, hun havde.

Kongehus i krise
Da bogen 'Carl Gustaf - den modvillige monark' udkom sidste år, kom den svenske konge ud i lidt af et stormvejr.

I bogen blev det blandt andet beskrevet, hvordan kongen har haft et forhold til sangerinden Camilla Henemark fra 1990'er gruppen Army Of Lovers.

LÆS OGSÅSvensk konge beskyldes for utroskab og stripbesøg

Kong Carl Gustav er ydermere blevet beskyldt for at købe prostituerede for sin skattefinansierede apanage.

Og de tiltagende rygter om den svenske konges hang til letlevende og letpåklædte damer har derfor skadet mange svenskeres syn på kongen.

FACEBOOKBliv ven med Politiken