Grækenland har i flere år haft kurs mod alvorlig, økonomisk svindsot. Her er nogle af nøgledatoerne:

• Oktober 2009: Den socialdemokratiske regering afslører, at budgetunderskuddet stiger til mindst 12 procent af bruttonationalproduktet.
• December 2009: Kreditvurderingsbureauet Fitch nedgraderer landets kreditværdighed. Det følges op af de andre bureauer, der alle stempler den græske økonomi som elendig.
• Marts 2010: Grækenland vedtager massive besparelser, indefryser pensioner og offentlige lønninger og hæver skatter.
• April 2010: Ministerpræsidenten beder eurolandene og Valutafonden om hjælp.
• Maj 2010: Grækenland får 108 mia. kr. i nødlån.
• April 2011: Tal fra EU-Kommissionen viser, at underskuddet i 2009 var højere end opgivet. Nye sparerunder er nødvendige.
• Juni 2011: Parlamentet vedtager besparelser for 2089 mia. kr.
• Oktober 2011: Grækenland meddeler, at landet ikke kan nå målene for at begrænse underskuddet.
• Oktober 2011: EU indgår aftale med investorer om at acceptere tab på græske obligationer og beslutter at gøre klar til endnu et nødlån, denne gang på 966 mia. kr. (130 mia. euro)
• November 2011: En koalitionsregering gennemfører en omfattende sparerunde som krævet i aftalen om det seneste nødlån.
• Januar 2012: Landet indgår foreløbig aftale med investorerne om tab.
• Februar 2012: Eurozonen frigiver det andet nødlån på 966 mia. kr.
• Marts 2012: Grækenland undgår fallit. Kreditorerne accepterer et tab på 780 mia. kr.
• Maj 2012: Der afholdes parlamentsvalg, men det lykkes ikke at danne en ny regering. Derfor udskrives der atter valg.
• Juni 2012: De konservative slår venstrefløjspartiet Syriza ved valget. Partiet gik til valg på at overholde aftalerne om nødlånene med omverdenen.

Kilde: AP