Annonce
Annonce
Annonce
Internationalt 18. jun. 2012 KL. 00.04

Tyskland kræver flere græske reformer

Efter de konservative vandt det græske valg, vil Tyskland gå videre med de økonomiske reformer i Grækenland.

send

Send artikel

Til:

(E-mail, adskil flere med komma)

Fra (E-mail): Besked:
print

Det begyndte med Grækenland

Indtil videre har fire lande i eurozonen modtaget hjælpepakker fra EU for at redde en skrantende økonomi.

Det begyndte med Grækenland, hvis enorme gæld skabte en frygt for, at landet kunne gå i betalingsstandsning. Derfor bevilgede landene i eurozonen i maj 2010 lån på flere hundrede milliarder kroner på betingelse af en række omfattende besparelser. Dette var ikke nok, og endnu en hjælpepakke kom på plads i 2012.

Også Irland og Portugal har modtaget hjælpepakker i milliardklassen, og i øjeblikket forhandles der om detaljerne i en hjælpepakke til Cypern.

Den økonomiske krise har også betydet skrappe reformer i Italien, mens Spanien og Portugal slås med en enorm arbejdsløshed.

Tyskland glæder sig over valgresultatet i Grækenland, fordi de konservative Nyt Demokrati står som vinderne efter det græske valg søndag.

Partiet har sammen med socialisterne Pasok flertal og dermed mulighed for at danne regering.

Grækenland er med Nyt Demokrati i spidsen mere venlig stemt over for samarbejdet med EU og den internationale valutafond (IMF). Det udløser tilfredse miner i Tyskland, der har skudt flest penge i puljen for at redde Grækenland fra økonomisk ruin.

LÆS OGSÅEkspert: Konservativ sejr i Grækenland kan skabe ro

»Den tyske regering betragter resultatet som en beslutning fra de græske vælgere om at gå videre med de vidtrækkende økonomiske og finanspolitiske reformer i landet«, siger Tysklands finansminister, Wolfgang Schaeuble.

Euroen steg på børserne
Tyskland insisterer på, at grækerne er nødt til at gennemføre den aftale, som Grækenland har indgået med Eurozonen. I hvert fald hvis de ønsker at få del i de penge, der følger med redningspakken, og som afholder Grækenland fra at gå konkurs.

Efter de proeuropæiske konservative vandt valget, steg euroen da børserne i Asien åbnede. Den faldt dog igen til det gamle niveau på grund af usikkerhed om, hvad resultatet betyder for sammensætningen af den kommende regering.

FACEBOOKBliv ven med Politiken

ritzau