De politiske ledere, der samles til G20-topmøde i Mexico mandag aften, har alle sammen særligt én ting i hovedet: Ustabiliteten i eurozonen.

Selv om det græske valg er vel overstået, set med europæiske øjne, tårner problemerne sig stadig op i Athen og i eurozonen som helhed, og krisen udgør fortsat den største risiko for den globale økonomi.

Derfor vil G20-lederne være under pres fra USA og Frankrig for at iværksætte flere tiltag, der kan få gang i væksten, mens Tysklands forbundskansler, Angela Merkel, fortsat har sit fokus på nedskæringer.

»Verden er i store vanskeligheder, og jeg håber, at G20 fremlægger konstruktive forslag, der kan få verden ud i krisen«, sagde den indiske premierminister, Manmohan Singh, da han ankom til Mexico.

»EU har handlet for sent«
Verdensbankens chef, Robert Zoellick, klandrer i Mexico eurozonens ledere for at have handlet for sent med hensyn til den nylige redningspakke på 100 milliarder euro til den kriseramte spanske banksektor.

»Det har været ekstremt kummerligt. Vi venter på, at Europa fortæller, hvad der skal gøres«, siger Zoellick.

Også den britiske premierminister, David Cameron, kræver på G20-topmødet, at eurozonen, som hans recessionsramte EU-land står udenfor, skal gøre mere for at bekæmpe krisen.

Forud for topmødet har Det Hvide Hus atter understreget, at krisen i Europa har afgørende betydning for verdensøkonomien som helhed.

Men amerikanerne tilføjer, at det er op til de europæiske ledere at finde løsningerne.

Syrien på dagsordenen
USA's præsident, Barack Obama, mødes mandag aften med de europæiske ledere på sidelinjen af topmødet.

Foruden krisen i eurozonen står Syrien på dagsordenen ved G20-topmødet.

Rusland har fået international kritik for at havde solgt våben til præsident Bashar al-Assads styre, og er det land, der sammen med Kina hidtil har blokeret for mere resolut handling mod regimet i FN's Sikkerhedsråd.

LÆS OGSÅBliv ven med Politiken