Annonce
Annonce
Annonce
Internationalt 18. jun. 2012 KL. 20.47

Breiviks facade i retten gav psykiater hovedbrud

Psykiater bad om ekstra samtale med Breivik efter at have observeret ham i retten.

send

Send artikel

Til:

(E-mail, adskil flere med komma)

Fra (E-mail): Besked:
print

Terror i Norge


22. juli 2011 kl. 15.26 2011 eksploderede en bombe i Oslos centrum. Otte personer blev dræbt.

Få timer efter gik en bevæbnet mand klædt som politimand omkring på øen Utøya, hvor unge fra Arbeiderpartiets ungdoms-
organisation var samlet. 69 blev dræbt.


INTERAKTIV GRAFIK: Følg Anders Behring Breiviks rute på Utøya

Den 33-årige højreekstremist Anders Behring Breivik har erkendt sig skyldig begge angreb. Han mener dog, at han handlede i nødværge for at forhindre, at det norske samfund blev udslettet af den muslimske kultur.

Den 24. august idømmer retten i Oslo ham den strengeste straf i norsk straffelov, forvaring i 21 år.

Reelt kan det ende som en livstidsdom i fængslet, da domstolen efter 21 år kan forlænge hans straf med fem år ad gangen, hvis det skønnes, at Breivik stadig er til fare for samfundet.

Læs alt om terrorangrebene

En af de psykiatere, der i en rapport vurderede, at Anders Bering Breivik var tilregnelig og dermed egnet til straf, kom i tvivl, da retssagen i Oslo Tingret begyndte.

Det fortalt han på dagens retsmøde.

Breivik opførte sig ifølge psykiater Terje Tørrissen så følelseskoldt under retssagen, at han bad om endnu en samtale med Breivik for at genoverveje sin første konklusion, skriver den norske internetavis vg.no.

LÆS OGSÅ Retspsykiatere: Ekstreme holdninger er ikke en sygdom

»Den 8. maj 2012 spurgte jeg under retssagen, om det var muligt at få en samtale med Breivik. Årsagen til, at jeg bad om endnu en samtale, var, at jeg var begyndt at tvivle, da der var gået en uge af retssagen«, sagde psykiater Terje Tørrissen.

I rapporten, som er forfattet af psykiaterne Terje Tørrissen og Agnar Aspaas, konkluderer de, at Breivik er tilregnelig, men at han lider af narcissistiske og dyssociale personlighedsforstyrrelser.

Følelseskold Breivik vækker tvivl
Tvivlen opstod, da han observerede Breivik under de første uger af retsagen. Breivik udviste ingen anger og fortrak ikke en mine, da hans gerninger blev læst op i retten.

»Hvordan er det muligt at sidde på den måde i en så alvorlig retssag uden at vise nogle følelsesmæssige udtryk? Er han i en boble, har det ændret sig på nogen som helst måde, siden vi sidst talte sammen? Er han i en psykose?«, spurgte Terje Tørrissen sig selv.

LÆS OGSÅBreiviks mor i retten: Den var helt gal

Psykiateren bad herefter Tingretten om muligheden for et møde med Breivik, og TerjeTørrissen holdt herefter en samtale med Breivik i omkring 20 minutter .

»Der kom ikke noget frem, som ikke havde været fremme i tidligere samtaler. Hans tilstand var uforandret i forhold til tidligere«, sagde Terje Tørrissenn.

To forskellige konklusioner
Dagens retsmøde i Oslo Tingret var helliget den ene af to rapporter om Breiviks mentale sundhed.

Psykiaterne Terje Tørrissen og Agnar Aspaas holder fast i, at Breivik er tilregnelig, som de tidligere har konkluderet. Deres rapport strider altså stadig mod rapporten fra psykiaterne Synne Sørheim og Torgeir Husby, som mener, at Breivik er paranoid skizofren og dermed ikke egnet til straf.

LÆS OGSÅRetspsykiatrisk leder: Breivik vanskeliggør psykiaternes arbejde

Selvom Tørrissen og Aspaas har erklæret ham tilregnelig og egnet til straf, har de overvejet muligheden for en paranoid psykose.

»Paranoid psykose er den vurdering, vi har brugt mest tid på, og vi har holdt den mulighed åbent længst i vores diskussioner. Personer med den lidelse kan være helt eller delvist i stand til at fungere. Med en sådan lidelse kan de, hvis de bliver krænket, udføre handlinger rettet mod andre«, sagde Agnar Aspaas.

I rapporten konkluderer Tørrissen og Aspaas også, at det er helt usandsynligt, at Breivik under massakren 22. juli var skizofren eller paranoid psykotisk, og at den psykiske sygdom skulle være forsvundet, da undersøgelserne af Breiviks mentale tilstand gik i gang.

FACEBOOKBliv ven med Politiken