Annonce
Annonce
Annonce
Internationalt 19. jun. 2012 KL. 07.08

Kritik på økonomisk topmøde fik EU-chef helt op i det røde felt

Kritik fra Indien, Canada og Mexico fik EU-kommissionens formand til at svare igen.

send

Send artikel

Til:

(E-mail, adskil flere med komma)

Fra (E-mail): Besked:
print

Det begyndte med Grækenland

Indtil videre har fire lande i eurozonen modtaget hjælpepakker fra EU for at redde en skrantende økonomi.

Det begyndte med Grækenland, hvis enorme gæld skabte en frygt for, at landet kunne gå i betalingsstandsning. Derfor bevilgede landene i eurozonen i maj 2010 lån på flere hundrede milliarder kroner på betingelse af en række omfattende besparelser. Dette var ikke nok, og endnu en hjælpepakke kom på plads i 2012.

Også Irland og Portugal har modtaget hjælpepakker i milliardklassen, og i øjeblikket forhandles der om detaljerne i en hjælpepakke til Cypern.

Den økonomiske krise har også betydet skrappe reformer i Italien, mens Spanien og Portugal slås med en enorm arbejdsløshed.

Nerverne sidder uden på tøjet hos de europæiske topledere for tiden.

Det blev demonstreret til fulde, da EU-kommissionens formand, José Manuel Barosso i Mexico langede voldsomt ud efter de lande, der kræver mere handling fra EU.

»Helt ærligt, så er vi ikke kommet hertil for at tage imod lektioner i demokrati eller i, hvordan man styrer økonomien«, snerrede en vred Barosso i badebyen San José Del Cabo, hvor verdens vigtigste økonomier er samlet til G20-møde.

Det begyndte i USA
Hans udfald var rettet mod en canadisk journalist, der på et pressemøde spurgte ham, hvorfor Nordamerika skal være med til at betale regningen for eurokrisen.

»Denne krise opstod ikke i Europa. Når du nu nævner Nordamerika, så begyndte krisen faktisk i Nordamerika, og store dele af vores finansielle sektor blev smittet af, hvad skal jeg kalde det, uortodokse metoder fra dele af den finansielle sektor«, sagde Barosso.

Ikke desto mindre måtte Barosso og de øvrige europæere på mødet lytte til kritik fra folk med langt flottere titler end den canadiske journalist.

Kritik fra Argentina
Såvel den indiske premierminister, Manmohan Singh, og Canadas premierminister, Stephen Harper, sagde ifølge en kilde på topmødet direkte til EU-lederne, at de ikke har gjort nok for at rette op på den europæiske økonomi.

Til flere EU-diplomaters store frustration valgte endog Argentinas præsident, Christina Frenández de Kirchner, at skose EU-landene. EU-kilder i Mexico havde svært ved at skjule deres forbløffelse over at skulle tages i skole af Argentina, der for 10 år siden gik konkurs med en gæld på over 750 milliarder kroner.

LÆS OGSÅHøjtstående græsk partikilde: Vi danner regering tirsdag

G20-ledernes tog fat på debatten om den globale økonomi som det første, da deres møde begyndte mandag eftermiddag. Diskussionen varede tre timer, efterfulgt af en to timer lang middag, der ifølge kilder ved mødet også primært handlede om den økonomiske situation i EU.

Sent mandag aften var det meningen, at USA’s præsident, Barack Obama, skulle have holdt et separat møde med de tilstedeværende stats- og regeringschefer fra eurozonen, men mødet blev aflyst i sidste øjeblik. Det er uklart, hvad der lå bag aflysningen.

Merkel måtte forklare - igen
Tidligere på dagen havde Obama mødtes på tomandshånd med den tyske kansler, Angela Merkel, der i store dele af verdenspressen – ikke mindst i USA – er kommet til at stå som skurken i EU-krisen, fordi hun insisterer på, at der ikke kan skabes ny vækst for lånte penge.

Merkel benyttede såvel dette møde som den senere debat i G20-kredsen til at forklare Obama og de øvrige globale ledere, hvad EU allerede har gjort, og hvad unionen planlægger at gøre for at stabilisere økonomien.

Her er EU's handleplan
Øverst på listen står den vækstpakke, der ventes at blive vedtaget på et EU-topmøde i Bruxelles i næste uge.

Dernæst arbejder EU intensivt med at formulere betingelserne for en bankunion, der skal føre til, at alle banker i de 27 EU-lande hæfter for hinanden i en fælles, obligatorisk garantifond. Et af de store problemer i EU netop nu er, at et land som Spanien, der er hårdt ramt af sin svimlende gæld, selv har ansvaret for at skaffe kapital sine skrantende banker.

LÆS OGSÅFransk præsident vil ændre euro-samarbejdet fundamentalt

På længere sigt tyder mere og mere på, at EU er på vej til at gennemføre en regulær politisk union med fælles finanspolitik, hvilket er Tysklands betingelse for at stå som garant for andre EU-landes gæld.

FACEBOOKBliv ven med Politiken